|
5.Del: Dominationsteori: - Produktionsmådemodeller:
Indholdsfortegnelse til dominationsteori:
50.Kap.: Indledning om dominationsteorien: ...................................
Side 1:
Forekommer der en korrespondens mellem miljøtyper
og
samfundstyper? ('Basis og overbygning').
Produktivkræfter og produktionsforhold.
51.Kap.: Forskellige dominationsteorier: ..........................................
Side 3:
Er kapitalismen et antagonistisk klassesamfund?
Strukturfunktionalisme og videnskabelig socialisme.
52.Kap.: Dominationsteoretisk hypotese:
Strukturopdeling af teknografiske typer, befolknings-
udvikling og produktionsforhold.
Fornuftsudvikling, magtudvikling og produktionsmåder.
Empiristisk -og rationalistisk metode.
Hypotetisk opdeling i syv produktionsmådetyper.
(Se de efterfølgende afdelinger).
53.Kap.: Jæger-samler samfund og produktionsforhold:
Den urkommunistiske produktionsmåde:
54.Kap.: Nomade-samfund og produktionsforhold:
Hyrdesamfund, jordbrugssamfund og produktionsforhold.
Den gerontarkiske produktionsmåde.
Den patriarkalske produktionsmåde.
55.Kap.: Landbrugs-samfund og produktionsforhold:
Den despotiske produktionsmåde. (Slavesamfund).
Den feudalistiske produktionsmåde.
56.Kap.: Industri-samfund og produktionsforhold:
Den kapitalistiske produktionsmåde.
Den kommunistiske produktionsmåde.
57.Kap.: Robot-samfund og produktionsforhold: (Fremtiden):
Informationssamfund.
58.Kap.: Vurdering af dominationsteorien:
Min dominationsteori og de sociologiske retninger.
59.Kap.: Konklusion om dominationsteori:
Opdeling i et givet antal produktionsmåder.
50.Kap.: Indledning om dominationsteorien:
Det fjerde trin i den historistiske analysemodel er en bestemmelse
af hvordan de forskellige sociale determinationsfaktorer virker
i konkrete samfund.
Jeg er især interesseret i at studere sammenhængen
mellem den teknografiske -og den politiske determinationsfaktor.
Med 'dominationsteori' mener jeg en teori som analyserer for-
holdet mellem magtforholdene i et samfund og samfundets objek-
tive miljø.
Jeg er især interesseret i den videnskabelige socialismes
dominationsteori, som anvender produktionsmådebegrebet
om den
problematik, som jeg vil kalde for dominationsteori.
Dominationsteoretisk hypotese:
I ethvert samfund eksisterer der en 'korrespondens' mellem magt-
forholdene i samfundet og samfundets objektive vilkår.
Som en del af samfundets objektive vilkår, vil jeg især
udvæl-
ge den tekniske udviklings betydning for samfundsforholdene og
dens dialektik med de øvrige sociale determinationsfaktorer
i et
sammenhæng, som Althusser betegnede som strukturel kausalitet.
Dominationsteori, funktionalisme og videnskabelig socialisme:
Det problem som især adskiller den funktionalistiske
-og den
socialistiske samfundsvidenskab er problemet om hvornår
man kan
tale om antagonistiske sociale 'klasser'. Denne problematik
falder ind under mit begreb om dominationsteori.
Dominationsteoriens indplacering i de øvrige teorifraktioner:
Dominationsteori som teori-fraktion er placeret mellem
determinationsteorien og hegemoniteorien.
Dominationsteori og determinationsteori:
I min determinationsteori definerede jeg otte sociale deter-
minationsfaktorer, det er dominationsteoriens opgave at klar-
lægge hvordan disse otte faktorer hænger sammen på
givne tek-
nografiske udviklingstrin.
I ethvert konkret samfund, vil de sociale determinationsfaktorer
konfigurere sig i en "strukturel kausalitet"
Jeg er især interesseret i hvordan teknografi-typer
korrespon-
derer med politiske magttyper.
Dominationsteori og hegemoniteori:
(Produktionsmåder og samfundsformationer):
I de fleste konkrete samfund vil den teknografiske udvikling
indeholde forskellige akkumulationstrin på samme tid, det
er
derfor hegemoniteoriens opgave at udskille hvilke indflydelse
de forskellige teknografiske udviklingstrin har på samfundet.
Jeg vil anvende Althussers samfundsformations-begreb om for-
skellige produktionsmåders sameksistens i et samfund.
Da det ikke er sikkert at et samfund, som bygger på
både et
landbrugsstade og et industrielt stade, vil forme magtforhold,
som udgør en entydig kombination af de magtforhold som
h.h.v. et
landbrugsstade og et industrielt stade ville forme isoleret,
men
eventuelt vil skabe en helt tredje form for magtforhold er det
nødvendigt med en teori som beskæfiger sig med denne
konkrete
situation. En sådan teori vil jeg kalde for hegemoniteori.
(Se næste del om hegemoniteori, 6.Del).
Dominationsteori: Produktivkræfter og produktionsforhold:
En eventuel enhed mellem et samfunds produktionsforhold og et
givet produktivkrafttrin vil jeg definere som en produktions-
måde. Abstraktionsniveau: Et selvreproducerende synkront
system.
51.Kap.: Forskellige dominationsteorier:
H.afs.A: Indledning om de forskellige dominationsteorier:
Teorier om samfundstyper og objektive vilkår.
H.afs.B: Oversigt over de forskellige dominationsteorier:
Positivistisk , fænomenologisk-, -og rationalistisk
teori.
H.afs.C: Positivistisk dominationsteori:
C.G.Hempel og G.H.Mead.
H.afs.D: Fænomenologisk dominationsteori:
Neokantianismen. A.Schutz.
H.afs.E: Rationalistisk dominationsteori:
Den videnskabelige socialismes dominationsteori.
De strukturfunktionalistiske dominationsteori.
Den kritiske rationalismes dominationsteori.
H.afs.F: Øvrige dominationsteorier:
C.Levi-Strauss og annalesskolen.
H.afs.G: Samfundsvidenskabelig dominationsteoretisk syntese:
Althusser, Habermas, P.Berger, T.Parsons m.fl.
H.afs.H: Mod etablering af en dominationsteori:
Videnskabelige socialisme og strukturfunktionalisme.
(Se også Af.C: 'Min dominationsteoretiske
hypotese').
H.afs.I: Vurdering af de forskellige dominationsteorier:
Afvisning af fænomenologisk -og positivistisk
teori.
H.afs.J: Konklusion om de forskellige dominationsteorier:
Den videnskabelige socialismes dominationsteori.
H.afs.A: Indledning om de forskellige dominationsteorier:
Dominationsteoretisk problematik:
Eksisterer der en korrespondens mellem miljø-typer og
forskelli-
ge produktionsforhold?-
Svaret på dette spørgsmål, som samfundsvidenskaben
har over-
taget fra filosofien, deler samfundsvidenskaben op i forskel-
lige retninger som hver især refererer tilbage til den
filo-
sofiske traditions store systemer og problemfelter, som hver
af de samfundsvidenskabelige retninger hævder at have fundet
den 'videnskabelige' løsning på.
Da en løsning af dette problemfelt dermed vil lægge
grunden
for en enheds-samfundsvidenskab, vil jeg prioritere denne teori-
del højt, ifølge min generelle problemformulering
om samfunds-
videnskabelige integrationsbestræbelser.
Samfundsvidenskab, historisk udvikling og teleologi:
Jeg vil prioritere de rationalistiske dominationsteorier og
her især den videnskabelige socialismes dominationsteori.
Derudover vil jeg eventuelt inddrage K.Poppers kritik af
historicismen.
Handlingsteori og systemteori.
H.afs.B: Oversigt over de forskellige dominationsteorier:
Jeg har tidligere delt samfundsvidenskaben op i tre retninger,
som eksisterer i forlængelse af de filosofiske traditioner.
Jeg mener at den dominationsteoretiske problematik er det
samfundsvidenskabelige svar på de centrale spørgsmål
om forhol-
det mellem ånd og materie, som filosofien søgte
at besvare.
Klassificering af de forskellige samfundsvidenskaber:
I: Den fænomenologiske samfundsvidenskab:
Rickert, Simmel og Weber indtil 1906.
II: Den positivistiske samfundsvidenskab:
J.S.Mill, C.G.Hempel, G.H.Mead og H.Garfinkel.
III: Den rationalistiske samfundsvidenskab:
1: K.Marx, A.Gramchi og N.Poulantzas.
2: H.Spencer, E.Durkheim og T.Parsons.
3 M.Weber, K.Popper og P.Berger.
I: Den hermeneutiske samfundsvidenskab:
Den hermeneutiske samfundsvidenskab kan karakteriseres ved
en monistisk dominationsteori, som mener at den ideologiske
faktor er overdeterminerende.
II: Den positivistiske samfundsvidenskab:
Den positivistiske samfundsvidenskab kan karakteriseres ved
en dualistisk dominationsteori, som afviser at man på viden-
skabelig vis kan påvise en determinations-relation mellem
de
objektive og subjektive 'determinations'-faktorer.
III: Den rationalistiske samfundsvidenskab:
Den rationalistiske samfundsvidenskab kan karakteriseres ved
en monistisk dominationsteori, som mener at den teknografiske
faktor er overdeterminerende.
Monistisk -contra dualistisk samfundsvidenskab:
I spørgsmålet om der eksisterer en enhed mellem
ethvert samfunds
udformning og dets objektive vilkår, som kan erkendes videnska-
beligt, kan man logisk dele forskerne op i to grupper:
Monister (ja-sigere) og dualister (nej-sigere).
De to monistiske samfundsvidenskabers kritik af hinanden:
Rationalisterne ligger for stor vægt på de objektive
faktorer.
Hermeneutikkerne ligger for stor vægt på de subjektive
faktorer.
Den dualistiske samfundsvidenskab om monisterne:
Både rationalisterne og hermeneutikkerne ligger for stor
vægt på
deres personlige enheds-verdensanskuelse.
Her har positivisterne en mission idet de altid, per definition,
er imod denne enheds-verdensanskuelse, som har en tendens til
at blive fremstillet som om den allerede var videnskabeligt af-
klaret.
Den dualistiske samfundsvidenskab kan deles i to grupper:
1: Empiristisk samfundsvidenskab. (B.F.Skinner).
2: Eksistensialistiske samfundsvidenskab. (G.H.Meat).
I de næste tre kapitler (Kap. 22-24) vil jeg gennemgå
de tre
samfundsvidenskabelige retningers argumenter for -og imod ideen
om en enhed mellem et samfunds basis og overbygning, samt deres
vurdering af de forskellige determinationsfaktores betydning.
Jeg vil prioritere den rationalistiske samfundsvidenskab og
den historiske materialisme.
Om 'enheden' mellem subjektive -og objektive faktorer:
Hermeneutikkernes begreb for enheden er treenigheds-begrebet.
Rationalisternes begreb for enheden er produktionsmådebegrebet.
H.afs.C: Den positivistiske dominationsteori:
Indholdsfortegnelse:
30.Afs.: Indledning om positivistisk dominationsteori:
31.Afs.: Positivistisk 'anti'-dominationsteori:
32.Afs.: Den positivistiske dominationsteori's historie:
33.Afs.: Empiristisk dominationsteori:
34.Afs.: Eksistensialistisk dominationsteori:
35.Afs.: Øvrige positivistiske dominationsteorier:
36.Afs.: Positivistisk dominationsteori og samfundsvidenskab:
37.Afs.: Vurdering af den positivistiske 'dominationsteori':
38.Afs.: Konklusion om den positivistiske 'dominationsteori':
30.Afs.: Indledning om den positivistiske dominationsteori:
En kort gennemgang af den positivistiske dominationsteori,
eller
rettere 'anti'-dominationssteori, idet positivismen netop afvi-
ser at samfundsvidenskaben kan forklare et determinationsteore-
tisk sammenhæng. (Jævnfør 4.Del om determinationsteori).
Jeg inddrager kun den positivistiske dominationsteori, fordi
jeg
mener at den er god til at være en konstant påmindelse
om sam-
fundsvidenskabens nuværende (lave) udviklingsstade og dermed
en
stadig kritik af den rationalistiske samfundsvidenskabs optimis-
tiske opfattelse af at videnskaben har påvist en enhed
mellem
de objektive -og subjektive sociale determinationsfaktorer.
----
----
31.Afs.: Positivistisk 'anti'-dominationsteori:
----
Positivisme og anti-determinisme:
Positivistisk 'dominationsteori' har som fællestræk
den opfat-
telse at samfundsforholdenes udformning ikke kan bestemmes, som
determineret af faktorer som kan erkendes videnskabeligt.
----
----
33.Afs.: Den positivistiske dominationsteori's historie:
----
1800-tallets positivister var A.Comte, H.Taine og H.T.Buckle.
(Iggers 1980: Moderne historievidenskab. Side 32).
Eksistensialistisk kritik af den hermeneutiske dominationsteori:
F.eks. S.Kierkegaard's kritik af G.W.F.Hegel.
F.eks. C.G.Hempels kritik af 'historicismen'.
Empiristisk kritik af den rationalistiske dominationsteori:
Jeg mener at M.Weber og K.Popper's kritiske rationalisme ligger
i grænselandet mellem en positivistisk -og en rationalistisk
samfundsvidenskab.
H.afs.D: Empiristisk dominationsteori: (Hempel og Rostow):
----
Iggers citerer Hempel:
'I historie som overalt i empirisk videnskab forklarer man
et fænomen ved at bringe det ind under generelle empiriske
lovmæssigheder....'.
(Iggers 1980: Moderne historievidenskab. Side 32).
G.Iggers nævner A.Gerschenkron's kritik af W.Rostows
moderni-
seringsteori som et eksempel på en kritik af den empiristiske
dominationsteori, idet Gerschenkron påpeger at:
'de betingelser for et industrielt take off der var til
stede ved den industrielle revolution i Storbritannien,
ikke kan genfindes i andre samfund...'.
(Iggers 198O: Moderne historievidenskab. Side 33).
Jeg mener at G.Iggers har ret i at konsekvensen af det empiris-
tiske videnskabsbegrebs anvendelse i samfundsvidenskaben bliver
stærkt begrænset, fordi samfunds-forandringer ikke
er rekurente
ligesom natur-forandringer.
Men jeg mener samtidigt at der netop indenfor en produktionsmåde
optræder den rekurens, som empirismen stiller som et videnskabs-
teoretisk krav.
H.afs.D: Fænomenologisk dominationsteori og 'historisme':
40.Afs.:
Indledning om den fænomenologiske dominationsteori og historisme:
I min del om hermeneutisk samfundsvidenskab,(42.Del), nåede
jeg
frem til den konklusion at den 'historicistiske' teori havde
nogle vigtge bidrag til samfundsvidenskaben.
Bl.a. om forskellige epokers selvforståelse og hvordan
de tolker
andre epoker.
I denne del vil jeg kort nævne nogle hermeneutiske forskeres
forståelse af sammenhængen mellem subjektive -og
objektive de-
terminationsfaktorer.
C.G.Iggers om den 'hermeneutiske historismes' teori:
(Det vil sige om Ranke, Droysen og G.Schmoller).
'Denne socialhistoriske tradition betonede politikkens au-
tonomi og opfattede primært økonomien som en funktion
af
statslig politik, der igen udtrykte nationale værdier.
Den afskar sig dermed fra en nøgtern analyse af de fak-
torer der påvirkede staten, og reducerede ofte økonomisk
historie ... til forfatningshistorie'.
(G.G.Iggers 198O: Moderne historievidenskab. Side 25).
Jeg er enig med Iggers i at historicisterne vægter den
ideo-
logiske faktors sociale indflydelse for højt.
Ib Thiersen om Dilthey:
'I kraft af virkelighedens indhold som ånd, kan virkelig-
heden kun forstås gennem fællesskab med ånden
og dens
virkelighed'.
(Ib Thiersen 1976: Introduktion til historieteori. Side 19).
Den hermeneutiske dominationsteori sætter fokus på
problemet
med at erkende de subjektive faktorers determination af samfun-
det i historien:
Gadamer's kritik af Dilthey:
'Historiens problem er ... hvordan sådanne sammenhænge
kan erkendes, som ingen som sådan har oplevet'.
(Her: O.F.Kirkeby 1975: Kapitallogik og historie. Side 244).
Da jeg i denne opgave har valgt at nedprioritere den ideo-
logiske faktors betydning, vil jeg ikke opfølge denne
pro-
blematik her.
Vurdering af den hermeneutisk dominationsteori og historismen:
Selvom jeg ikke er enig med de historicistiske forskeres essen-
sialistiske-idealistiske grundsynspunkt, mener jeg at de har
mange vigtige bidrag til samfundsvidenskaben.
Den hermenutiske samfundsvidenskab har en principiel forståelse
af en 'enhed' mellem et samfunds subjektive -og objektive dele.
Forskellen fra rationalismen/materialismen er vægtningen
af de
forskellige determinationsfaktores betydning.
H.afs.E: Rationalistiske 'dominationsteorier':
----
----
50.Afs.: Indledning om rationalistisk dominationsteori:
----
51.Afs.: Rationalistisk dominationsteori-historie:
Fra Hegel til Spencer, Marx og Weber.
----
52.Afs.: Strukturering af de rationalistiske 'dominationsteorier':
----
53.Afs.: Den videnskabelige socialismes dominationsteori-er:
Opdeling i fire videnskabelig socialistiske retninger.
----
54.Afs.: Strukturfunktionalistisk dominationsteori:
Spencer, Durkheim og Parsons.
55.Afs.: Den kritiske rationalismes dominationsteorier:
Weber, Popper og Berger.
56.Afs.: Øvrige rationalistiske dominationsteorier:
57.Afs.: Vurdering af de rationalistiske dominationsteorier:
58.Afs. Konklusion om de rationalistiske dominationsteorier:
50.Afs.: Indledning om den rationalistiske dominationsteori:
I min gennemgang af de forskellige rationalistiske 'domina-
tionsteorier', vil jeg prioritere den videnskabelige socialis-
mes forskellige skoler og deres polemik om produktionsmåde-
begrebet.
51.Afs: Rationalistisk dominationsteori-historie:
----
Oplysningstidens rationalisme var det første store opgør
med det
idealistisk-hermenutiske filosofiske system, men denne mekaniske
materialisme kunne ikke forklare historisk udvikling.
Den videnskabelige socialisme kritiserede den mekaniske mate-
rialisme for ikke at forstå udvikling som et resultat af
den
tekniske udvikling. (Jævnfør Marx's kritik af Feuerbach).
Strukturfunktionalismen kritiserede den videnskabelige socia-
lisme for at lægge for stor vægt på den tekniske
udvikling som
forklaringsfaktor for den historiske udvikling.
Inden for nogle af den videnskabelige socialismes skoler er der
sket en opgradering af de ikke-tekniske faktorers betydning for
samfundsforholdenes udformning.
----
52.Afs: Strukturering af de rationalistiske 'dominationsteorier':
----
Jeg opdeler de rationalistiske dominationsteorier i tre grupper:
1: Den videnskabelige socialisme: Marxismen.
2: Den videnskabelige liberalisme: Spencer, Durkheim og Parsons.
3: Den kritiske rationalisme: Weber, Popper og Berger.
Rationalisme og determinisme:
Rationalistisk dominationsteori har som fællestræk
den opfat-
telse at samfundsforholdenes udformning er determineret af
nogle faktorer som kan erkendes videnskabeligt.
----
----
>>>>`?
Tasman Software Ltd 1985
Tasword 64 The Word Processor
Disc.: II-5-b. File: B3-41-42-43-2. Dato: 94O722. Side:
H.del E: HSR. 55.Del: Dom.t. 51.Kap.: Forskellige dom.teorier.
H.afs.E: Rat. dominationsteori.
H.afs.D: Den vid.soc. Dom.T.
Minus IH.
----
----
53.Afs.: Den videnskabelig socialismes dominationseorier:
Om de forskellige produktionsmådebegreber.
----
----
Indledning om korrespondensproblematikken:
----
Ved korrespondensproblemet forstår jeg en bestemmelse af
hvor-
dan de sociale relationer korresponderer med produktivkræfternes
udviklingsgrad.
Denne korrespondensproblematik har i den videnskabelige socia-
lisme været studeret under to forskellige begrebsbestemmelser,
nemlig produktionsmådebegrebet og samfundsformationsbegrebet.
Jeg er især interesseret i den debat om produktionsmådebegrebet,
som opstod i kølvandet på Althusser og Balibar's
præcisering af
produktionsmådebegrebet, som det begreb som bestemmer relationen
mellem et produktivkraftstade og korresponderende produktionsforhold.
U.afs.C: Den klassiske marxisme og produktionsmådebegrebet:
Der hersker ikke enighed om hvordan man skal tolke Marx og
Engels' opfattelse af forholdet mellem 'basis og overbygning'.
En afklaring af den klassiske marxisme's forståelse
af produk-
tionsmådebegrebet vil samtidig være en bestemmelse
af hvilke af
de forskellige marx-tolkninger som har ret, fordi produktions-
mådebegrebet er det mest centrale begreb i marxismen.
Det er dog ikke min intension her at forsøge at give
en marxo-
logisk udredning.
Jeg er især interesseret i den historiske materialismes
udlæg-
ning af Marx og Engels teori og eventuelt den kapitallogiske
kritik af den historiske materialismes marx-forståelse.
----
----
U.afs.D: Revisionismen og produktionsmåde-begrebet:
----
Den revisionistiske marxisme opstod som et resultat af de tyske
socialisters diskussion om hvorvidt det var muligt at trans-
formationen fra en kapitalistisk -til en 'kommunistisk' produk-
tionsmåde kunne ske på fredelig vis. Denne problematik
har hi-
storien indtil videre ikke givet noget svar på, men det
er klart
at denne debat er central for forståelsen af den kapitalistiske
produktionsmåde specielt og har givet transformationsproblema-
tikken fra en produktionsmåde til en anden en aktuel inter-
esse.
De 'revisionistiske' historikere anvender begreberne produktiv-
kræfter og produktionsforhold på studiet af prækapitalistiske
samfund på samme måde som den historiske materialisme.
(Se O.Høiris 198O: Marxistisk antropologi i 2.internationale).
Val Burris mener at R.Dahrendorf forsøger at presse
de marx-
istiske begreber ind i en weberiansk begrebsramme om autori-
tetsrelationer.
(R.Dahrendorf 1959: Class and class conflict in industriel...).
(V.Burris i E.O.Wright ed. 1989: The debate on classes. S.167).
I dette projekt vil jeg ikke komme nærmere ind på
eventuelle
forskelle mellem revisionismen og den historiske materialisme,
udover dem jeg nævner i mit næste afsnit i min gennemgang
af den
historiske materialismes produktionsmåde-begreb.
U.afs.E: Den historiske materialismes dominationsteori:
----
----
Indhold:
----
A: Indledning om det hist.mat. produktionsmådebegreb:
Althusser og Balibar's symptomale kapitallæsning.
B: Det historiematerialistiske produktionsmådebegreb:
Fra Lenin til Althusser, Poulantzas og E.O.Wright.
C: Lenin's produktionsmådebegreb:
Den historiske materialisme grundlægges.
D: Stalin's produktionsmådebegreb:
Leninismen bliver legitimationsideologi for Sovjet.
U.afs.E: Trotski's produktionsmådebegreb:
Opgør med stalinismen og forløber
for kapitallogikken.
U.afs.F: Gramchi's produktionsmådebegreb:
Hegemoni, stillingskrig og bevægelseskrig.
U.afs.G: Mao's produktionsmådebegreb:
Fra historisk materialisme til neomarxisme.
U.afs.H: Althusser og Balibar's symptomale kapitallæsning:
Specificering af produktionsmåde-begrebet.
U.afs.I: Franske antropologers produktionsmådebegreb:
Godelier, Terray, Rey m.fl.
U.afs.J: M.Dobb's produktionsmådebegreb: (Dobb-Sweezy-debat):
Historisk periodicering og produktionsmådebegreb:
U.afs.K: Poulantzas' produktionsmådebegreb: Poulantzas-Miliband:
Produktionsmådebegrebet og politisk strategi
i Europa.
U.afs.L: E.Genoves' produktionsmådebegreb:
U.afs.M: C.Bettelheim's produktionsmådebegreb:
U.afs.N: S.Amin's produktionsmådebegreb:
Fra historisk materialisme til neomarxisme.
U.afs.O: P.Anderson's produktionsmådebegreb:
U.afs.P: B.Hindess og Hirst's produktionsmådebegreb:
Fra produktionsmådebegreb til samfundsformationsbegreb.
U.afs.Q: F.Laclau og J.Banaji's produktionsmådebegreb:
U.afs.R: Skandinaviske produktionsmåde-teoretikere:
G.Therborn, J.Martinussen, J.Andersen m.fl.
U.afs.S: G.Charchedi's produktionsmådebegreb:
U.afs.T: Systemteoretiske produktionsmåde-teoretikere:
J.Friedman og K.Ekholm.
U.afs.U: N.Mouzelis' produktionsmådebegreb:
U.afs.V: E.O.Wright's produktionsmådebegreb:
U.afs.X: John Taylor's produktionsmådebegreb:
U.afs.Y: A.Szymansky's produktionsmådebegreb:
U.afs.Z: Historiematerialistiske integrationsbestræbelser:
Foster-Carter om produktionsmåde-kontroversen.
U.afs. Æ : Historiematerialistisk kritik af de øvrige
teorier:
Især kritikken af kapitallogikken og neomarxismen.
U.afs.Ø: Vurdering af historisk materialistisk dominationsteori:
Den historiske materialisme og de socialistiske
lande.
U.afs.Å: Konklusion om historiematerialistisk dominationsteori:
Den videnskabelige socialisme og historiematerialismen.
U.afs.A: Indledning om historiematerialismens produktionsmådebegreb:
Da jeg mener at de mest interessante diskussioner om produk-
tionsmådebegrebet har været ført inden for
denne tradition, vil
jeg gøre mest ud af dennne.
Jeg vil især tage udgangspunkt i den diskussion der opstod
efter
Althussers symptomale kapitallæsning, som efter min mening
præciserede formålet med produktionsmådebegrebet
udmærket.
Da der findes et hav af strukturmarxistisk litteratur, har
jeg
været nødt til at vælge en grundbog, uden
at kunne sætte mig ind
i hvilke grundbog, som eventuelt ville have været den bedste.
Mit udgangspunkt i John Taylor's opfattelse af produktionsmåde-
debatten skal derfor ikke tages som en speciel anbefaling af
hans udlægning af det strukturmarxistiske produktionsmådebegreb.
----
U.afs.B: Det historiematerialistiske produktionsmådebegreb:
----
Teoriudvikling fra Lenin til Althusser og Poulantzas.
I denne opgave vil jeg ikke give nogen nærmere gennemgang
af
produktionsmådebegrebets historie, men blot nævne
at det inden-
for den historiematerialistiske tradition har været præget
af
udviklingen i Rusland og Kina og problematikken om hvorvidt man
kan skabe socialisme i et teknisk uudviklet land.
Da Althusser især bygger sin teori på Lenin og Mao
vil jeg kort
skitsere Deres produktionsmådebegreber.
Teori og empiri:
Ifølge den klassiske marxisme ville kommunismen først
blive
skabt i de højt-industrialiserede lande og derfra brede
sig til
de mindre industrialiserede lande.
Men da revolutionen blev sat på dagsordenen i Rusland begyndte
man at overveje om der kunne skabes en kommunistisk revolution
i
mindre industrialiserede lande, som så ville brede sig
til de
højtindustrialiserede. (Konkret fra Rusland til Tyskland).
(Lenin: 'Den imperialistiske kædes svageste led').
At det var muligt at gennemføre en kommunistisk revolution
i
lande med en begrænset industriel udvikling, blev hjørnestenen
i den historisk materialistisk teori-tradition.
----
U.afs.C: Lenin's produktionsmådebegreb:
----
Lenin anvender produktionsmådebegrebet i sin model af det
russiske samfund, hvor han opdeler samfundsforholdene i fem
typer, danner forbillede for Althusser's definition af produk-
tionsmådebegrebet.
Lenin's formål var at forstå om den industrielle
udvikling i
Rusland var fremskreden nok til at bære en kommunistisk
revo-
lution.
Lenin's sidste anvendelse af produktionsmådebegrebet var
i hans
kooperationsplan for det russiske landbrug. (Imod Trotsky).
----
U.afs.D: Mao's produktionsmådebegreb:
----
Mao hævder at hans produktionsmådebegreb er leninistisk,
men han
lægger et andet indhold i det, idet han mener at bønderne
kan
udgøre en revolutionær kommunistisk kraft og at
den tredje
verden er den revolutionære kraft på verdensplan.
Mao er overgangsfigur til det neomarxistiske produktionsmåde-
begreb. (Se 46.Afs.).
U.afs.H: Althusser og Balibar's dominationsteori:
Althusser og Balibar deler selv Deres produktionsmåde-teori
op
i to faser, hvor den første teorifase er karakteriseret
af deres
prioritering af begrebet produktionsmåde, mens de i den
anden
teorifase foretrækker at arbejde med begrebet samfundsformation.
----
Althusser og Balibar i Deres første teori-fase:
----
E.Balibar's generelle produktionsmåde-begreb:
E.Balibar konkluderer at enhver produktionsmåde består
af tre
elementer (1-3) og to relationer (A-B): (Egen oversættelse).
1: Arbejder.
2: Produktionsmidler. Arbejdets genstande og redskaber.
3: Ikke-arbejder.
A: Ejendomsrelation.
B: Virkelig-eller materiel-tilegnelses-relation.
(Althusser, L. och E.Balibar 197Oa: Att læsa kapitalet.
S. 1O4).
E.Balibar om forskellige produktionsmåder:
'I vår pseudo-kombinatorik ær det alttså faktisk
inte samme
konkreta element som vi återfinner nær vi går
från den ene
variationen till den andra'.
(Althusser, L. och E.Balibar 1970a: Att læsa kapitalet.
S. 141).
Denne opfattelse kan karakteriseres som strukturalistisk.
Kritik af E.Balibar produktionsmåde-model:
Balibar's definition inddrager ikke geografisk variation.
(Jævnfør min determinationsteori).
Balibar's opdeling i arbejder og ikke-arbejder er ikke relevant
for klasseløse samfund.
Hvor skal man placere begrebet mer-produkt i Balibar's skema?
(Se også: Balibar 1977: Fem studier i den historiske materia-
lisme. Side 119).
----
Althusser og Balibar i Deres anden teori-fase:
----
E.Balibars videreudviklede produktionsmåde-begreb:
'Enhver produktionsmåde er karakteriseret ved de tendentielle
transformationer, de eksisterende produktivkræfter gøres
til
genstand for under påvirkning af bestemte produktionsfor-
hold'.
(Balibar 1977: Fem studier i den historiske materialisme. S.12O)
E.Balibar prøver her at imødegå kritikken
af hans tidligere
produktionsmådebegreb, som gjorde det svært at forklare
den
historiske udvikling.
Produktionsmådebegrebet er ikke længere et begreb
for social
synkroni -eller statik, men inddrager også 'diakronien'.
(Se også under mit begreb hegemoniteori i 6.Del).
E.Balibar betragter stadigvæk produktionsmådebegrebet
som et
grundlæggende begreb i den historiske materialisme.
(Balibar 1977: Fem studier i den historiske materialisme. S.234)
L.Althusser afviser ligesom Balibar at deres produktionsmåde-
begrebs kombinatorik er strukturalistisk.
(Althusser, L. 1976: Marxisme og klassekamp. Side 114).
Jeg mener ikke at det er produktionsmådebegrebets opgave
at
forklare den generelle historiske udvikling, idet årsagerne
til f.eks. industrialiseringen ikke kan findes i den 'feuda-
listiske''produktionsmåde'.
U.afs.P: Hindess og Hirst's dominationsteori:
Hindess og Hirst's produktionsmådeteori.
(PM-teori):
Hindess og Hirst's teoriudvikling kan deles i to faser:
Hindess og Hirst deler selv Deres produktionsmåde-teori
op i to
faser, hvor den første teorifases begreber er sammenfattet
i værket: 'Pre-capitalist modes of production'.
Den anden teorifases begreber sammenfattes i værket:
'Mode of production and social formation', som er en selvkritik
og begrebs-videreudvikling.
(Hindess and P.Hirst 1978: Mode of production and ...: Side 1).
Hindess og Hirst i Deres første teori-fase:
Hindess og Hirst om produktionsmåde og determinationsteori:
'A mode of production is an articulated combination of
relations and forces of production structured by the
dominance of the relations of production. The relations of
production define a specific mode of appropriation of
surplus-labour and the specific form of social distribution
of the means of production corresponding to that mode of
appropriation of surplus-labour'.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes ...: side 9-10).
Denne produktionsmåde-definition kan karakteriseres
som værende
i overensstemmelse med den traditionelle historiematerialsme.
----
Hindess og Hirst om produktionsmåde-variationer:
De enkelte produktionsmåder kan godt variere, f.eks. kan
feudal-
rente inkræves både i form af arbejdsrente og pengerente.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes ...: side 12).
Hindess og Hirst om forskellige produktionsmåder:
Hindess og Hirst afviser begrebet 'asiatisk produktionsmåde'.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes ...: side 13, 219-220).
Hindess og Hirst om C.Meillassoux's PM-definiton:
Hindess og Hirst karakteriserer Meillassoux's PM-definiton som
teknicistisk fordi han udleder PM-begrebet fra arbejdet.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes ...: side 10-11).
Hindess og Hirst afviser teknicisme.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes ...: side 219).
----
Hindess og Hirst i Deres anden teori-fase:
----
----------------
I Hindess og Hirst anden teori-fase gør de op med produktions-
måde begrebet:
'The present text rejects the pertinence of the concept of
mode of production. The effect of concentration on the
conceptualisation of modes of production is the restriction
of analysis to an extremely limited range of economic class
relations...'.
(Hindess and P.Hirst 1978: Mode of production and ...: Side 2).
Det er naturligvis rigtigt at hvis produktionsmådebegrebet
kun
kan anvendes på konkrete samfund, som stort set svarer
til
de forskellige teoretiske produktionsmåde-modeller, kan
begrebet
kun have en begrænset sociologisk interesse.
Men jeg mener at den videskabelige beskæftigelse med samfund,
som tilnærmelsesvis svarer til en produktionsmådemodel,
gør
det muligt at studere de forskellige determinationsfaktorers
specielle indvirkning på samfundsforholdene og dermed
gør det
muligt at kunne dechifrere komplicerede samfund.
(Dvs. konkrete 'samfundsformationer').
Hvis man f.eks. studerer England i 1700-tallet, vil det efter
min mening være gavnligt at gå ud fra at landet befinder
sig
på en overgang mellem feudalisme og kapitalisme, selvom
man
selvfølgelig ikke kan konstruere den konkrete historiske
ud-
vikling ud fra disse to produktionsmåde-begreber.
Jeg mener derfor ikke at fokuseringen på produktionsmådebegrebet
medfører en 'restriction of analysis to an extremely limited
range of economic class-relations' som Hindess og Hirst mener.
U.afs.V: Erik Olin Wright's produktionsmådebegreb:
----
----
Indledning om Erik Olin Wright's produktionsmådebegreb:
----
E.O.Wright om makro -og mikro-sociologi:
E.O.Wright generelle problemformulering går ud på
at udvide det
makro-sociologiske produktionsmåde-begreb til også
at kunne
anvendes til analyser af hvordan klasserne indvirker på
individ-
ernes liv i et mikro-sociologisk perspektiv.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 275-276).
E.O.Wright er især interesseret i produktionsmådebegrebet's
an-
vendelse i en bestemmelse af middelklassen i den avancerede ka-
pitalistiske samfundsformation.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 272 og 274).
I sin analyse af de sociale mellemlag forslår E.O.Wright
be-
grebet 'contradictory class location' til at karakterisere denne
socialgruppes forhold til borgerskabet og arbejderklassen.
(Wright, E.O. 1978: Class, crisis and the state. Side 63).
(Andersen, Jørgen Goul 1979: Mellemlagene i Danmark. Side
26).
(Se 'den kapitalistiske samfundsformation' i 56.Del, kap. 112).
E.O.Wright om de førkapitalistiske produktionsmåder:
E.O.Wright refererer til G.A.Cohen i hans definition af før-
kapitalistiske produktionsmåder.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 14).
(G.A.Cohen 1978: Karl Marx theory of history. Princeton U.P.).
Jeg vil ikke komme ind på G.A.Cohen's teori i denne opgave.
E.O.Wright om Marx og Weber:
Erik Olin Wright mener ikke at Weber's samfundsvidenskab arbej-
der med en problematik som svarer til det marxistiske produkti-
onsmådebegreb, hvilke gør Webers samfundsvidenskab
mere simpel.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 315).
E.O.Wright mener at det er fordi at den weberianske samfunds-
videnskab ikke analyserer forbindelsen mellem klasser og materi-
elle interesser ud fra et begreb om udbytning.
(Om Weberianske samfundsvidenskab med undtagelse af A.Giddens).
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 285).
----
E.O.Wright's identifikation af en produktionsmåde:
----
E.O.Wright om abstraktionsniveauer og produktionsmådebegrebet:
E.O.Wright om det makro-sociale abstraktionsniveau:
'Within the marxist tradition, at the most abstract level,
the concept of class structure attempts to differentiate
distinct modes of production, for example capitalism and
feudalism'.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 274).
'...pur modes of production can be identified with single
forms of exploitation'.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 3O6).
E.O.Wright om umiddelbare -og funtamentale klasse-interesser:
'Immediate interests are defined within a given mode of
production'.
------
'Fundamental interests are defined between modes of pro-
duction'.
-------
(Wright, E.O. 1978: Class, crisis and the state. Side 89-9O).
E.O.Wright om det mikro-sociale abstraktionsniveau:
E.O.Wright om produktionsmåde og livsstil: ('Mikro-niveau'):
E.O.Wright nævner P.Bourdieu som et eksempel på en
forsker, som
forsøger at forbinde produktionsmåde -og livsstil-begreberne,
men Wright forholder sig skeptisk til muligheden for at kombine-
re disse to begrebet til et enkelt begreb om klassestruktur.
E.O.Wright henviser til Brubakers anmeldelse af P.Bourdieu.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 2O9 og 211).
E.O.Wright mener at køn eventuelt kan være en dimension
af klas-
sestrukturen i en 'kinship mode of production'.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 291).
(Se også min gennemgang af den 'patriarkalske produktionsmåde'.
----
E.O.Wright om den kapitalistiske produktionsmåde og fremtiden:
----
E.O.Wright kritiserer den traditionelle socialistiske teori om
at den kapitalistiske produktionsmåde kun er bærer
af en kommu-
nistisk produktionsmåde, idet han mener at den også
kan være bæ-
rer af en autoritær post-kapitalistiske produktionsmåde,
hvor
udbytningen baseres på uddannelses-kvalifikationer eller
organi-
satoriske 'assets'. (Jævnfør f.eks. P.Bourdieu).
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 178).
----
----
E.O.Wright om dominationsteori og hegemoniteori:
----
E.O.Wright om produktionsmåder og samfundsformationer:
'...concrete class structures can be treated as specific
combinations of different modes of production'.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. S. 298 (og 3O6)).
E.O.Wright kobler sine hegemoniteoretiske overvejelser direkte
sammen med udformningen af en politisk strategi som forstår
graden af en mulig demokratisering i et samfund i relation til
graden af den teknologiske udvikling.
(Wright, E.O. ed. 1989: The debate on classes. Side 31).
----
Eksistensialistisk kritik af Wrights produktionsmådeteori:
J.Holmwood og A.Stewart kritiserer E.O.Wright begreb om at de
nye mellemlag har en 'contradictory class location' og hævder
at det er en 'contradiction only given Wright's conceptual
framework'. (Som er Wrights produktionsmåde-begreb).
(Holmwood and Stewart 1991: Explanation and social theory).
(Her: I.Johansson i Acta Sociologica 1993, vol.36 no.4. s. 395).
J.Holmwood og A.Stewart afviser at samfundsvidenskaben i det
hele taget kan sammentænke handlings -og systemverdenen,
ved en
afvisning af M.Weber, Giddens og Habermas.
(Her: I.Johansson i Acta Sociologica 1993, vol.36 no.4. s. 396).
(Se kapitel 23 om positivistisk dominationsteori).
U.afs.F: Den universitetsmarxistiske dominationsteori:
----
----
U.afs.C: Den kapitallogiske 'dominationsteori':
----
Hans-Jørgen Schanz' om den kapitalistiske produktionsmådes
afgrænsning fra de præ-kapitalistiske produktionsmåder:
'...først med kapitalismen er udviklingen af produktivkræf-
terne selv blevet et produktionsforhold'.
(H-J.Schanz 1982: Civilizationskritik og socialisme. S. 34).
----
Hans-Jørgen Schanz's kritik af den historiske materialisme:
----
H-J.Schanz's kritik af den historiske materialisme bygger på
den
kapitallogiske opfattelse af den marxistiske teoris udvikling
i tre trin, hvor den historiske materialisme og kapitallogikken
udgør hhv. andet -og tredje trin.
H-J. Schanz's kritik af Althusser-skolen:
Schanz kritiserer Althusser-skolen for at produktivkraftbegrebet
blev 'eksplicit underlagt og domineret af klassekampsbestemmel-
serne, der nu blev radikaliseret militant'. (I forh. til SD).
(H-J.Schanz 1982: Civilizationskritik og socialisme. S. 3O).
H-J. Schanz mener at produktionsforholdenes underlæggelse
af
produktivkræfterne er specifikt for den kapitalistiske
produk-
tionsmåde og dermed ikke kan gøres til en general
historisk lov.
(Schanz 1977: Til rekonstruktionen af kritik...: S. 203 og 158).
Jeg mener at Schanz har ret i sin kritik af Althusser.
Jævnfør bl.a. min præsisering af økonomi-begrebet,
inspireret
ud fra E.Laclau. (Se determinationsteori, 4.Del).
----
Den kritiske teori om produktionsmådebegrebet:
----
Alfred Schmidts bestemmelse af produktionsmådebegrebet.
A.Schmidt er især interesseret i at afvise Althussers 'struk-
turalistiske angreb på historien'.
Schmidt: 'Hvad kan der blive tilbage af indholdsmæssige
spørgs-
mål i en historieteori, der allerede betegner spørgs-
målet om den historiske bevægelses fælles subjekt
som
'ideologisk', ...'.
(Schmidt, A. 1978: Historie og struktur. Side 15).
Dermed mener A.Schmidt at Althussers' produktionsmådebegreb
gør
det umuligt at formulere en historievidenskab, fordi begrebet
ikke kan gøre rede for overgangene mellem de forskellige
produk-
tionsmåder.
Althusser og Balibar har senere erkendt rigtigheden i denne kri-
tiks nødvendighed.
(Se f.eks. Balibar: Fem studier i den historiske materialisme).
----
Vurdering af A.Schmidt's teori:
----
A.Schmidt's afvisning af 'strukturmarxismen' foregår på
den er-
kendelsesteoretiske 'side' af bestemmelsen af produktionsmåde-
begrebet og er derfor ikke relevant i forbindelse med mit formål
om at anvende begrebet på den samfundsvidenskabelige 'side'
el-
ler abstraktionsniveau.
A.Schmidt's påvisning af problemet med at forklare historisk
udvikling ud fra Althusser's produktionsmådebegreb har
været
en vigtig årsag til en videreudvikling/afvikling af produktions-
mådebegrebets betydning i den videnskabelige socialismes
teori.
U.afs.G: Det neomarxistiske produktionsmåde-begreb:
52.Kap.: Dominationsteoretisk hypotese:
----
----
H.afs.A: Præciseret dominationsteoretisk problemformulering:
H.afs.B: Fra rationaliseringsteori til dominationsteori:
Fornuftsudvikling og magtudvikling. (Marx og Weber).
H.afs.C: Fra determinationsteori til dominationsteori:
Magttypologi og teknografi-typologi.
H.afs.D: Dominationsteoretisk hypotese:
H.afs.E Opdeling i empirisk -og rationel metode:
H.afs.F: Fra dominationsteori til hegemoniteori:
H.afs.G: Fra dominationsteori til historieteori:
Magttyper gennem historien.
H.afs.H: Korrespondens-model: (Produktivkræfter og magttyper):
H.afs.I: Vurdering af min dominationsteoretiske hypotese:
H.afs.J: Konklusion om min dominationsteoretiske hypotese:
----
----
H.afs.A: Præciseret dominationsteoretisk problemformulering:
----
Efter min gennemgang af de forskellige dominationsteorier, vil
jeg præcisere min dominationsteoretiske problemformulering,
ved
at afgrænse den nærmere i forhold til de øvrige
teorifraktioner.
Formålet med dominationsteorien er at lokalisere hvilke
socia-
le determinationsfaktorer som bestemmer bestemte typer af
de politiske magtforhold i samfundet.
Det er ikke dominationsteoriens opgave at forklare et generelt
sammenhæng mellem objektive -og subjektive faktorer, det
er kun
dens opgave at forklare sammenhængen mellem bestemte objektive
situationer og samfundsforholdene.
(Sameksisterende teknografiske akkumulationstrin studeres under
begrebet hegemoniteori, se næste del om hegemoniteori,
56.Del).
Dermed anvender jeg begreberne produktionsmåde og samfundsfor-
mation på en anden måde en f.eks. Hindess og Hirst.
----
H.afs.B: Fra rationaliseringsteori til dominationsteori:
Fornuftsudvikling og magtudvikling: (Marx og Weber).
----
Den samme type af magtforhold kan forekomme på forskellige
tek-
nografiske udviklingstrin, hvilke vil medføre at samfundenes
'kulturelle indhold' vil være forskellige, selvom magtforholdene
er de samme.
F.eks. kan man skelne mellem urkommunisme og kommunisme eller
mellem agrar-kapitalisme og industri-kapitalisme.
----
H.afs.C: Fra determinationsteori til dominationsteori:
Kombinering af magt-typologi og teknografi-typologi.
----
Magt-typologi: (Eller herredømmetypologi):
I min determinationsteori definerede jeg magt og skitserede seks
forskellige magt-typer, her vil jeg uddybe disse magttyper og
prøve at lokalisere hvilke objektive omstændigheder
de eksiste-
rer under.
Teknografisk udviklings-typologi:
I min determinationsteori definerede jeg hvad jeg vil kalde for
'teknografiske revolutioner', her vil jeg kombinere disse med
de demografiske -og geografiske faktorer, i det omfang disse
to
sociale determinationsfaktorer har indflydelse på magtforholde-
ne.
Magttype-strukturering:
Jeg vil skelne mellem fem elementer, som en persons magt kan
udbredes over:
1: Det hele menneske, 2: arbejdskraft, 3: produktionsmidler,
4: køn og 5: alder.
Med magt-typen 'nul-magt' medfører det ialt seks magttyper.
(Opsummering fra determinationsteoriens politiske faktor).
1: Kommunisme: Nul-magt samfundet. Alle er 'frie'.
2: Gerontarki: De ældre har magten.
3: Patriarki: Mændene har magten.
(Der er ingen klasseundertrykkelse).
4: Kapitalisme: Ejendomsret over produktionsmidlerne.
(Den mildeste grad af klasseundertrykkelse).
5: Feudalisme: Ejendomsret over arbejdeskraft.
6: Despotisme: Ejendomsret over hele mennesker.(Slaveri).
Den kommunistiske- og den despotiske magttype udgør de
to
yderpunkter, hvor kommunisme er nul-magt samfundet og despotisme
er samfundet, hvor nogle har total magt over andre.
Teknografi-typologi:
0: Jæger-samler samfund: Teknografisk udgangspunkt.
1: Nomade-samfund: Tamdyrhold, svedjebrug og havebrug.
2: Landbrugs-samfund: Bofaste samfund med gødning og
vanding.
3: Industri-samfund: Det manuelle arbejde er afløst af
maskiner.
4: Robot-samfund: Det åndelige arbejde afløses af
computere.
----
H.afs.D: Præciseret dominationsteoretisk hypotese:
----
Som hypotetisk udgangspunkt vil jeg gå ud fra at det er
de ob-
jektive determinationsfaktorer som er overdeterminerende for
de politiske magtforhold.
(Dvs. den geografiske-, teknografiske-, demografiske -og økogra-
fiske faktor. Jævnfør min determinationsteori, 54.Del).
Jeg vil tage udgangspunkt i de teknografiske akkumulationstrin
og derudfra studere korresponderende sociale magtforhold.
En foreløbig produktionsmåde-definition:
Produktionsmåde-begrebet er et generelt begreb for enheden
mellem et samfunds bestemte objektive vilkår og den frem-
herskende type af magt i samfundet.
For at afklare de forskellige teoriers produktionsmåde-begreber
kan det være gavnligt at skelne mellem forskellige former
for
produktionsmåder, bl.a. en skelnen mellem statiske -og
dynamiske
produktionsmåder.
En generel produktionsmåde-definition:
En produktionsmåde er en enhed af subjektive -og objektive
determinationsfaktorer, hvor givne teknografiske akkumu-
lationstrin kædes sammen med bestemte politiske magt-typer
i et samspil med de øvrige determinationsfaktorer.
Den teknografiske faktors samspil med demografi og økografi:
En teknografisk akkumulation medfører at merprodukt-massen
forøges, dermed muliggøres en reguleringsproces
af befolk-
ningstallet.
Et teknografisk akkumulationsstade kan dermed periodiceres
i
to faser:
1: Befolkningstals-reguleringfase. (0gning eller reducering).
2: En fase med opnået maximalt merprodukt.
Der opstår et nyt befolkningstals-reguleringssystem.
Det vil sige at der for hvert teknografisk akkumulationstrin
forekommer to typer af befolkningsstørrelser.
Det teknografiske akkumulationstrin og den forekommende befolk-
ningsstørrelse udgør den objektive variable basis
for en pro-
duktionsmåde.
Det vil sige at for hvert teknografisk akkumulationstrin kan
der udledes to produktionsmåder, en produktionsmåde
hvor be-
folkningstallet reguleres op eller ned og en produktionsmåde
hvor befolkningstallet har nået sit maximale eller minimale
stade.
Da jeg på forhånd har defineret tre teknografiske
udviklings-
trin efter jæger-samler samfundet, som hver kan opdeles
i to
produktionsmåder får vi dermed den teoretiske mulighed
for
eksistensen af maximum syv produktionsmåder.
(Jeg ser her bort fra den robot-teknografiske revolution).
Enheden mellem et givet teknografisk udviklingstrin og det
regulerede befolkningstal udgør produktivkræfternes
udviklings-
stade.
Specifikke produktionsmåder:
Jeg mener at man kan skelne mellem statiske -og dynamiske
produktionsmåder:
1: Statiske produktionsmåder:
En statiske produktionsmåde er en produktionsmåde
som ikke
har indbygget nogen udviklingslogik. (F.eks. feudalismen).
2: Dynamiske produktionsmåder:
En dynamisk produktionsmåde er en produktionsmåde
som
har indbygget en udviklingslogik som skaber en ny produk-
tionsmåde. (F.eks. kapitalismen, ifølge marxismen).
Den kapitallogiske samfundsvidenskab begrænser produktions-
mådebegrebets anvendelse til min kategori om 'dynamiske
produk-
tionsmåder og her igen kapitalens logik.
Den despotiske produktionsmåde har muligvis indbygget en
dy-
namik med en befolkningsvækst, som fører frem til
feudalismen.
----
H.afs.E Opdeling i empirisk -og rationel metode:
----
Empirisk metode: Fra produktionsforholdstyper til miljø:
Ud fra min givne definition af forskellige produktionsforholds-
typer, vil jeg finde nogle konkrete samfundseksempler, som er
præget af en given type af produktionsforhold og sammenligne
disse samfunds objektive vilkår.
Rationel metode: Fra miljøtyper til produktionsforhold:
Ud fra faktorerne i min determinationsteoretiske model, vil jeg
komme med nogle overvejelser over 'hvordan' forskellige objekti-
ve situationer skaber forskellige produktionsforhold.
----
H.afs.F: Fra dominationsteori til hegemoniteori:
----
De forskellige magttyper kan godt være indlejret i hinanden.
Eksempler:
Det klassiske eksempel er overgangen fra feudalismen til kapi-
talismen.
Et andet eksempel er at nutidens ungdomsoprør og kvindebevæ-
gelse kan tolkes som en gerontokratisk og patriarkalsk nedtrap-
ningsproces indlejret i kapitalistiske produktionsforhold.
Den teknografiske -og demografi faktor udgør produktivkræfterne.
Produktivkraft-stader og geografisk variation:
Da samfundsforholdene på et bestemt produktivkraftstade
kan være
forskellige på grund af forskellige geografiske situationer,
vil
jeg ifølge min problemformulering prioritere de samfundsforhold
som er mest åbne over for en teknografisk udvikling.
Dette kan give indtryk af en uni-lineær historisk udvikling-
filosofi, men der er blot tale om et metodevalg og ikke en
afvisning af en multi-lineær historiefilosofi.
I næste del om hegemoniteori (56.Del) vil jeg analysere
hvordan
forskellige produktionsmåder sameksisterer i en 'samfundsforma-
tion'.
----
H.afs.G: Fra dominationsteori til historieteori:
Magttyper gennem historien.
----
De forskellige magttyper kan forekomme konkret i en magt-optrap-
ningsproces eller en magt-nedtrapningsproces.
Samfund hvor der sker en stigende grad af magtudøvelse,
vil jeg
karakterisere ved at sætte et 'ur-' foran. (Ur = oprindelse).
Eksempel med feudalistiske produktionsforhold:
Feudalistiske produktionsrelationer kan både eksistere
under en
magt-eskaleringsproces under overgangen fra patriarkalske pro-
duktionsforhold til slaveri, og som magt-aftrapning fra slaveri
mod kapitalisme. (F.eks. i den Europæiske middelalder).
Jævnfør også begreberne urkommunisme og avanceret
kommunisme.
Man kan herudfra skitsere en historisk udvikling, hvor graden
af magtudøvelse optrappes fra 'nul-magt' til den 'totale'
magt
og derfra nedtrappes til 'nul'-magt igen.
Hypotese om en magttypologisk udvikling gennem historien:
Urkommunisme - urgerontarki - urpatriarki - urkapitalisme -
urfeudalisme - despotisme - feudalisme - kapitalisme - patriarki
- gerontarki - kommunisme.
----
H.afs.H: Korrespondens-model:
----
En produktionsmåde er karakteriseret ved en korrespondens
mellem
et samfunds produktivkraft-stade og dets produktionsforhold:
PRODUKTIONSMÅDE:
.
. Korrespondens .
Produktivkraftstade:... mellem: .................. Produktionsforhold:
Jæger-samler samfund: .........................
Kommunisme.(Ur-)
Nomadesamfund med lille befolkningstal: ....... Gerontarki.
Nomadesamfund med stort befolkningstal: ....... Patriarki.
Landbrugssamfund med lille befolkningstal: .... Despotisme.
Landbrugssamfund med stort befolkningstal: .... Feudalisme.
Industrisamfund med lille befolkningstal: ..... Kapitalisme.
Industrisamfund med stort befolkningstal: ..... ?Kommunisme?
Robot-samfund: .............................................
??????????.
Om korrespondens-typologien:
Korrespondenstypologien går ud fra at et givet produktivkraft-
stade korresponderer med en given 'type' af produktionsforhold,
selvom man ligeså godt kunne forestille sig at et givet
produk-
tivkraftstade kunne korrespondere med f.eks. halvt feudalistiske
-og halvt kapitalistiske produktionsforhold.
F.eks. kan man karakterisere romerriget som et slavesamfund,
men
de øvrige magttyper forekom også.
Man kan også gå ud fra en genuin type af produktionsforhold
og
finde at den korresponderer med et halvt landbrugssamfund og
et
halvt industrisamfund. (Se empirisk metode i H.afs.F).
----
H.afs.I: Vurdering af min dominationsteoretiske hypotese:
----
----
H.afs.J: Konklusion om min dominationsteoretiske hypotese:
----
Dominationsteorien opdeles i seks hidtidige produktionsmåder:
1: Jæger-samler samfund: Den urkommunistiske produktionsmåde:
Nomadesamfund:
2: Lavt befolkningstal: Den gerontarkiske produktionsmåde.
3: Højt befolkningstal: Den patriarkalske produktionsmåde:
Bofaste landbrugssamfund:
4: Lavt befolkningstal: Den despotiske produktionsmåde.
5: Højt befolkningstal: Den feudalistiske produktionsmåde:
Industrisamfund:
6: Lavt befolkningstal: Kapitalistisk produktionsmåde.
(7): Højt befolkningstal: ?Kommunistisk produktionsmåde?:
53.Kap.: Jæger-samler samfund og produktionsforhold:
Den urkommunistiske produktionsmåde.
----
----
Indhold::
----
H.afs.A: Indledning om den urkommunistiske produktionsmåde:
H.afs.B: Teorier om den urkommunistiske produktionsmåde:
H.afs.C: Min hypotese om den urkommunistiske produktionsmåde:
H.afs.D: Karakteristik af et jæger-samler samfund:
H.afs.E: Eksempler på urkommunistiske samfund før
1500-tallet:
H.afs.F: Eksempler på urkommunistiske samfund efter 1500-tallet:
H.afs.G: Vurdering af den urkommunistiske produktionsmåde:
----
----
H.afs.A: Indledning om den urkommunistiske produktionsmåde:
----
I min determinationsteori har jeg defineret magt-fri
produktionsforhold som 'kommunisme'.
Det er min hypotese at kommunistiske produktionsforhold indtil
videre kun har eksisteret i jæger-samler samfund.
Jeg vil kun skitsere den urkommunistiske produktionsmåde
kort,
for at illustrere den historiske udviklings udgangspunkt.
----
----
H.afs.B: Teorier om den urkommunistiske produktionsmåde:
----
Der hersker samfundsvidenskabelig enighed om at der forefindes
'kommunisme' i jæger-samler samfund, men der er dyb uenighed
om
hvorvidt industrisamfundet indeholder et kommunistisk element.
Fællesskabet i ur-'kommunismen' har kun det tilfælles
med
den fremskredne 'kommunistiske' produktionsmåde, at der
ikke
eksisterer sociale klasser. I urkommunismen fordi der endnu ikke
finder nogen mer-produktion sted, i den kommunistiske produk-
tionsmåde fordi arbejderne har erobret magten.
På engelsk anvender man udtrykket 'Band' om et jæger-samler
samfund. Ifølge den funktionalistiske videnskabsteori
udgør et
'Band' grundkernen (atomet) i ethvert samfund. En stamme (tribe)
udgøres af flere 'Bands', (Sahlins 1961, s. 324), men
dermed er
vi ude over det genuine jæger-samler samfunds rammer.
(Sahlins 1961: The segmentary lineage).
Den videnskabelige socialismes urkommunisme-teori:
I den klassiske marxisme mener man at samfundenes historie
begynder og slutter med kommunistiske produktionsforhold,
kaldet for henholdsvis urkommunisme -og avanceret kommunisme.
Marx's kommunismedefinition: Yde efter evne og nyde efter behov.
Hindess og Hirst kritiserer Meillassoux's bestemmelse af den
urkommunistisk produktionsmåde for at være 'teknicistisk'.
(Meillassoux 1969: On the mode of production of the hunting
band. I P.Alexandre ed. French perspectives in Afr...: London).
(Hindess and Hirst 1975: Precapitalist modes of production).
Hindess og Hirst definerer en urkommunistisk produktionsmåde,
som en produktionsmåde som er styret af 'communal appropriation
of surplus-labour'.
(Hindess and Hirst 1975: Precapitalist modes of production).
J.Keenan kritiserer Hindess og Hirst's bestemmelse af den
ur-
kommunistiske produktionsmåde for at fokusere på
et 'Bands'
interne sociale organisering, hvorved De overser den betydning
fordelingen af territorier mellem de forskellige Bands har.
(J.Keenan 1984: The concept of the mode of production in hun-
ter-gatherer societies. Side 12 og 18. I Kahn and Llobera ed.).
(Kahn and Llobera ed: The anthropology of pre-capitalist soc.).
(Jeg vil uddybe denne problematik i 7.Del om totalitetsteori).
----
H.afs.C: Min hypotese om den urkommunistiske produktionsmåde:
----
Der har muligvis eksisteret urkommunistiske produktionsforhold
i form af landsbyfællesskaber i landbrugssamfund, men jeg
vil
begrænse anvendelsen af begrebet urkommunisme til produktions-
forholdene (fællesskabsformen) i genuine jæger-samler
samfund.
Dermed udelukker jeg en del antropologiske monografier over
'urkommunistiske' samfund med havebrug og tamdyrhold med mere.
Genstandsområde: Kommunismens forekomst i jæger-samler
samfund:
Den klassiske marxisme skelner ikke mellem forskellige typer
af
præ-klassesamfund.
Jeg vil godt udskille præ-klassesamfund med undertrykkelses-
former, som bygger på køn og/eller alder fra kommunisme
fordi
jeg godt vil definere kommunisme som et samfund helt uden nogen
former for systematisk kollektiv undertrykkelse.
Metode:
Præ-klassesamfund må differentieres, ved at adskille
jæger-samler samfund fra nomadesamfund.
I nutiden er jæger-samler samfundene fortrængt til
verdens
mindre frugtbare udkantsområder.
Eksempler på studier af nutidige jæger-samler
samfund:
Et af de mest undersøgte jæger-samler samfund er
'Kung' folket i
Kalahari-ørkenen. (J.S.Kahn and J.R.Llobera 1984, s.17).
Australnegrene. (Kahn and Llobera 1984, s.14 og 16).
Indianerstammer i sydamerikas jungleområder.
Stammer i asiens jungleområder.
(C.S.Coon 1977: The hunting peoples).
(E.R.Service 1966: The hunters og Schroll-Fleisher red.).
Traditionelt har den videnskabelige socialisme defineret den
urkommunistiske produktionsmåde, (forkortes til U-PM),
ved at
produktionsapparatet er så lavt udviklet at der ikke kan
produ-
ceres noget merprodukt af permanent karakter, hvorfor der hel-
ler ikke kan eksistere sociale klasser.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes...: S. 23 og 25).
Konkret har det været jæger-samler samfundet og
det primitive
landbrugssamfund som har opfyldt ovennævnte betingelse.
I min analyse vil jeg imidlertid peridioricere historien ud fra
'kvalitative spring' i samfundets produktivitetskapacitet. Det
vil sige at selvom jæger-samler samfundet, hyrdesamfundet
og det
primitive landbrugssamfund har de klasseløse magtforhold
til-
fælles vil jeg alligevel opdele dem i forskellige magt-typer.
Overgangen fra jæger til 'hyrde' gør det f.eks.
muligt for
stammens ældre mænd at få større magt
over de yngre mænd, fordi
hyrdearbejdet ikke er ligeså krævende som jagt.
----
H.afs.E: Karakteristik af et jæger-samler samfund:
----
Den demografiske faktor i et jæger-samler samfund:
Et jæger-samler samfund ('Band') består af 20-50
personer.
Den teknografiske faktor i et jæger-samler samfund:
Stenredskaber, køller og spyd. På senere stadier
brug
af bue og pil, samt pusterør med forgiftede pile, fiskenet
m.m..
(Odell 1988: Adressing prehistoric hunting practices. S.335f).
Produktionsforhold i jæger-samler samfund:
Arbejdet i den U-PM er organiseret på den måde at
mændene går på
jagt, mens kvinderne samler.
Arbejdsdelingen er kønsbestemt. (F.Engels 1977, s.24-25).
Arbejdstiden er ca. 4 timer om dagen. Den gamle antropologiske
teori om en lang og udmarvende arbejdsdag holder ikke stik.
Mændene og kvinderne har selv magten over deres respektive
arbejdsfelt.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes...).
Stridigheder afgøres ikke mellem organiserede grupper.
Socializering i jæger-samler samfund:
Opdragelsen slutter med puberteten.
Der kan være stor forskel på opdragelsen i forskellige
stammer.
(Konrad Lorenz i I.Eibl-Eibesfeldt 1975, s.1O6).
(Dog især om agressionsdrift og kultur).
Forholdet mellem jæger-samler samfund:
Der er en vis kontakt mellem forskellige 'Bands'.
F.eks. ved 'ægteskab' mellem personer fra forskellige 'horder'.
(Kahn and Llobera 1984: The anthropology of pre..: S. 12 og 16).
Hvis et 'Band' bliver 'for lille' f.eks. på grund af sygdom
kan
det slutte sig sammen med et andet 'Band'.
(Levi-Strauss citeret i Hindess and Hirst 1975, s. 47) .
----
----
H.afs.E: Eksempler på urkommunistiske samfund før
1500-tallet:
----
De amerikanske indianere, som levede som jæger-samlere
før den
hvide mands ankomst til Amerika, kan anvendes metodisk, fordi
de bevarede nogle af deres ritualer og fortællinger efter
den
hvide mands ankomst til amerika fra 1500-tallet.
L.H.Morgan nævner Athapascan indianerne ved Hudson-bugten,
som
det sidst kendte jæger-samler folk, som ikke var blevet
trængt
væk til ugunstige 'udkantsområder'.
(L.H.Morgan 1985:(Org 1877): Ancient society. Side 10).
----
H.afs.F: Eksempler på urkommunistiske samfund efter 1500-tallet:
----
Jæger-samler samfund: Metode:
Ved en rekonstruktion af hvordan jæger-samler samfundet
var
udformet før landbrugs-samfundenes oprindelse, kan man
hente
inspiration fra nutidige jæger-samler samfund.
Men man må være opmærksom på, at de nutidige
jæger-samler
samfund er blevet fortrængt til mindre frugtbare områder
af
jorden, af de ekspanderende landbrugssamfund.
År 1O.OOO fvt. da landbrugssamfundet var ved at opstå,
levede de
tilsyneladende mest succefulde jæger-samler samfund i de
områder
som senere blev landbrugssamfundenes tættest befolkede
områder.
År 15OO evt. var jæger-samler samfundene blevet
trængt tilbage
til kontinenternes periferi eller utilgængelige områder
i deres
indre. Dog levede der jæger-samler samfund i hele det Australske
område, det meste af det vestlige- og nordlige nord-Amerika
og
store dele af sydamerika og Afrika.
F.eks. udgør netsilik eskimoerne, Arunta og Kung byskmændene
klassiske antropologiske beskrivelser, selvom disse samfund
levede i betydeligt mere favorable miljøer før
kontakten med
dem.
Disse beskrivelser har bl.a. medvirket til et billede af
jæger-samler samfund som betydeligt mere barske at leve
i, end
det generelt har forekommet.
Metodisk vil det derfor være nødvendigt at tage
udgangspunkt i
de jæger-samler samfund som lever i de mest frugtbare områder.
(Lee, Richard B. and DeVore, Irven eds. 1968, side 5).
----
En rationel lokalisering af kommunistiske 'magtforhold' skal
finde sted i jæger-samler samfund i frugtbare områder
og i højt-
industrialiserede samfund.
----
54.Kap.: Nomadesamfund og produktionsforhold:
Den gerontarkiske -og patriarkalske produktionsmåde.
H.afs.A: Indledning om nomadesamfund og produktionsforhold:
H.afs.B: Teorier om nomadesamfund og produktionsforhold:
H.afs.C: Min hypotese om nomadesamfund og produktionsforhold:
Opdeling i gerontarki og patriarki.
Opdeling i jordbrug og tamdyrhold.
H.afs.D: Kronologi over nomadesamfundenes historie:
H.afs.E: Monografier om nomadesamfund:
H.afs.F: Formulering af en dominationsteori om nomadesamfund:
H.afs.G: Den gerontarkiske produktionsmåde. (G-PM):
H.afs.H: Den patriarkalske produktionsmåde. (P-PM):
H.afs.I: Vurdering af nomadesamfund og produktionsforhold:
H.afs.J: Konklusion om nomadesamfund og produktionsforhold:
H.afs.A: Indledning om nomadesamfund og produktionsforhold:
Nomadesamfund anvendes som fællesbetegnelse for hyrdesamfund
og
primitive jordbrugssamfund.
Som nævnt i min overordnede problemformulering, vil min
gennemgang af førkapitalistiske produktionsmåder
kun være ske-
matisk.
----
H.afs.B: Teorier om nomadesamfund og produktionsforhold:
----
Nomadesamfundenes produktionsforhold og dominationsteori:
Nogle antropologer har foreslået at den historisk materialis-
tiske produktionsmåde-typologi udvides med en slægtsskabs-
organiseret produktionsmåde. (Lineage).
Der hersker ikke enighed om hvorvidt man skal definere de
slægtskabs-organiserede samfundsforhold som en særlig
produk-
tionsmåde.
(J.S.Kahn i Kahn and Llobera 1981, s.57-89).
Der er dog ikke andre teoretikere der som jeg, har opdelt
nomadesamfundets samfundsforhold op i to produktionsmåder.
(Den gerontarkiske -og den patriarkalske produktionsmåde).
Der er imidlertid teoretikere, som har foretaget en yderligere
opdeling af den historiske materialismes traditionelle opdeling
af historien i fem produktionsmådetyper. (Eller seks med
den
'asiatiske' produktionsmåde). Det er gjort ved at definere
en
'ny' slægtsskabs-organiseret produktionsmåde, som
placeres
mellem den urkommuniske -og den despotiske produktionsmåde.
----
H.afs.C: Min hypotese om nomadesamfund og produktionsforhold:
----
Opdeling i jordbrug og tamdyrhold:
Nogle nomadesamfund er baseret på enten jordbrug eller
tamdyr-
hold, mens andre er baseret på både jordbrug og tamdyrhold.
Opdeling i gerontarki og patriarki:
Det er min hypotese om nomadesamfund og produktionsforhold, at
nomadesamfundene i begyndelsen er præget af gerontarkiske
pro-
duktionsforhold og at de efterhånden udvikler patriarkalske
produktionsforhold på grund af en befolkningsvækst.
Afgrænsning mellem jæger-samler samfund og nomadesamfund:
Samfund som er baseret på jagt fra heste er nomadesamfund,
da
hestene jo er tamdyr. (Lee and DeVore: Man the hunter).
Afgrænsning mellem bofaste landbrugssamfund og nomadesamfund:
Når tamdyrene fodres med jordbrugets produkter og dermed
bliver
husdyr, hvis eksskrementer anvendes til gødning i jordbruget
er der tale om et landbrugssamfund.
----
H.afs.D: Kronologi over nomadesamfundenes historie:
1O.OOO: Begyndende jordbrug og tæmning af dyr.
5.OOO: Bofaste landbrugssamfund i 'Mesopotamien'.
----
H.afs.E: Monografier om nomadesamfund:
----
Monografier om genuine hyrde-samfund:
Hyrdesamfund er ikke blevet undersøgt særlig grundigt.
Nuerne er undersøgt af Evans-Pritchard.
Masaierne og Nil-samfund. (P.Bonde i Kahn and Llobera 1981).
Gouro samfundet unders |130| gt af C.Meillassoux 1964 og 1968.
De gerontarkiske produktionsforhold forekommer i hyrdesamfund
og
primitive landbrugssamfund.
Der er flere teoretikere der mener samfundsforholdene er ens
for disse to samfundstyper. (Hindess and Hirst 1975, s. 52+65).
(Busck 198O,s.28+s.52 om rene nomadesamfund).(Terray 197O,s.44).
Masai-samfundet som eksempel på et hyrdesamfund:
Kvalitativ udvikling af hyrde-arbejdet. Kvægopdræt.
Masai-samfundet udgør er overgangssamfund mod en segmentering
og
hiarkisering af samfundet. F.eks. ved at nogle mænd får
status,
som stående i direkte forbindelse med gud og dermed får
privile-
gier ved fordelingen af kødet.
Disse hellige mænds kvæg erklæres helligt og
holdes dermed
uden for den kollektive fordeling af kødet. Deres mælk
kan
heller ikke konsumeres af medlemmer uden for familiegruppen.
Dermed er grundlaget lagt for en 'ujævn akkumulation' og
en
segmentering af samfundet i rige og fattige.
(P.Bonte i Kahn and Llobera eds. 1984: The anthro...: S. 47-51).
Næste trin i 'udviklingen' er en udvidelse af hyrdesamfundet
med jordbrug. F.eks. Ekole-kongedømmet, hvor den horisontale
(ligestillede) fordeling af kød og andre goder er formindsket
eller helt forsvundet. Kvinderne har mistet enhver ret overfor
kvæget, som de ikke engang må malke og kun sønnerne
har arveret.
(P.Bonte i Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropo...: S. 48).
----
her mangler H.afs.F
----
H.afs.G: Den gerontarkiske produktionsmåde. (G-PM):
Nomadesamfund og gerontarkiske produktionsforhold.
----
H.afs.A: Indledning om den gerontarkiske produktionsmåde:
----
Definition af produktionsforhold som er baseret på alder:
Hvornår overgår forældres magt over deres børn
fra opdragelse
til undertrykkelse?-.
Kan denne grænse bestemmes ud fra et psyko-biologisk synspunkt.
----
H.afs.B: Teorier om den gerontarkiske produktionsmåde:
----
Gerontarki vil sige at de 'ældre' kontrollerer de yngres
arbejde
og reproduktion.
Aldersgrænsen mellem 'yngre og ældre' sættes
til 35-4O år.
Gerontarki kan ikke være et klassesamfund, da de yngre
bliver
ældre.
(Kahn i Kahn and Llobera eds. 1981: The anthropology...: S. 66).
(Kahn refererer Godelier).
E.Terray mener desuden de ældre bruger udbyttet af de yngres
arbejdskraft til deres egen fordel, f.eks. brudekøb.
(Terray 197O citeret i Kahn and Llobera eds. 1981. Side 69).
----
H.afs.C: Min hypotese om den gerontarkiske produktionsmåde:
----
Den mildeste form for undertrykkelse er den som er baseret på
alder, idet alle bliver ældre og dermed får del i
goderne.
Grænsen mellem yngre og ældre sættes til 35
år, hvilke er ca. en
halv menneskealder. (Se determinationstori om politik).
Gerontarkiske produktionsforhold er defineret ved at samfundets
ældre (mænd) har overtaget magten. (Geront-arki =
gammel-magt).
----
Gerontarkiske produktionsforhold og dominationsteori:
----
Den teknografiske faktor i hyrde-samfund:
----
Tæmning af: Får, geder, køer, okser, svin,
høns, kameler og
lamaer.
Vogtning, malkning og slagtning.
(Kun lille mælkeproduktion. 1/2O af mælkeydelsen
i Danmark).
Dyrene bruges ikke som lastdyr. (M.Godelier 1975, s.98).
Hjordens størrelse har betydning for dens overlevelsesevne
ved
sygdom, overgræsning eller vandmangel. (Godelier 1975,
s.99).
Man lader de ældre køer leve, fordi de kan bruges
til opfor-
mering af bestanden og ikke af sentimentale årsager, som
nogle
antropologer hævder. (P.Bonte i Kahn and Llobera 1981,
s.32).
----
Økonomi i hyrdesamfundet:
----
Hyrdesamfund er 'kapital'-intensivt og jordbrug arbejdskraft-
intensivt. (F.Barth i C.Nelson (ed) 1973,s.13+Terray 1970 s.24).
Efter slagtning fordeles kødet til alle stammens medlemmer,
efter et rituelt mønster.(Terray 1970,s.44).
Hyrden kan i længere perioder være adskilt fra stammen.
(Kahn and Llobera (ed) 1981: The anthropology of ...: Side 24).
----
'Politik' i hyrdesamfundet:
----
Slægtsskabs-magt (Gens-samfund), som socialt overdetermine-
rende. Dvs. de er ikke enerådende, som Rey mener.
(Kahn and Llobera 1981,s.31).
Indvielsesritual af drenge.(Godelier 1975,s.100).(Hellige køer).
De ældre bestemmer giftermål. (Hindess and Hirst
1975,s.65+66).
De ældre udgør ikke nogen social klasse.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes...: S. 62 og 77).
Kultur:
Slagtning og kødspisning har ceremoniel karakter.
(Godelier 1975: Antropologi og økonomi. Side 99).
Spåmænd som er medier mellem mennesker og gud.(Eks.
Masaierne).
(P.Bonte i Kahn and Llobera 1981,s.45).
----
E.Terray og Rey om aldersbaseret magt og produktionsmåder:
----
Terray og Rey er de første som anvender begrebet 'slægtskabs'-
produktionsmåde. Dette begreb bygger de på C.Meillasox's
analyse
af 'Guro'-samfundet. Rey i 1968 (udgivet 1975) og E.Terray 1969.
C.Meilloussox overvejer selv muligheden af en 'domestisk'
produktionsmåde (Fra 1967), i autosubsistente agrarsamfund.
(Ole Høiris 198O,s.367). (Kahn and Llobera 1981,s.61).
Terray definerer slægtskabs-produktionsmåden ud
fra samarbejds-
formerne. Han er blevet kritiseret for en for statisk opfattelse
hvilket han selv medgiver i en selvkritik. Terray bygger på
Balibars produktionsmåde-definition.
(Høiris, Ole 198O: Marxistisk antropologi ...: Side 368).
Terray's teorigrundlag:
Teori om slægtskabsorganiserede agrarsamfund hvor de'gamle'
mænd
har den politiske magt over redistributationen, f.eks. ved at
bestemme hvem der skal giftes med hvem. (Ole Høiris 198O,s.37O).
(Terray 197O: Den historiske materialismen och de prim.).
(Se næste kapitel, om patriarkalske produktionsforhold).
P-P. Rey går i sin analyse ud fra Terray's specialanalyser
og
Meilloussoux's dynamiske perspektiv.
(Høiris, Ole 198O: Marxistisk antropologi ...: Side 369).
----
Der er ikke teoretisk enighed om, hvorvidt man kan tale om
sociale klasser og statsdannelse i det slægtsskabsorganiserede
samfund.
(Høiris 198O: Marxistisk antropologi i 2. internat. Side
38O).
(Kahn and Llobera eds. 1984: The anthropology of pre. S. 7Of.).
----
----
Disc. III-13-b. File: --Nomade-3-fortsat. Dato: 94O723.
H.del E: HSR: 55.Del: Dom.t:
----
H.afs.H: Den patriarkalske produktionsmåde. (P-PM):
Nomadesamfund og patriarkalske produktionsforhold.
Afs.A: Indledning om den patriarkalske produktionsmåde:
Definition af produktionsforhold som er baseret på køn:
Hankøn: patriarkat eller hunkøn: matriarkat.
Jeg vil ikke her komme nærmere ind på om der har
eksisteret sam-
fund hvor kvinderne har haft magten.
Jeg har valgt at koncentrere mig om patriarkalsk magt.
I jæger-samler samfundet er der en arbejdsdeling mellem
kønnene,
men der er ikke nogen køns-baseret magt.
Det er formodentligt først ved jordbrugets -og tamdyrholdets
begyndelse at der opstår en kønsbaseret magt-struktur
i
samfundet, som har holdt sig indtil industrisamfundet.
Det er først ved 19OO-tallets begyndelse at kvindebevægelsen
begynder at opløse de patriarkalske magtforhold.
Gerontarkisk magt er i de (fleste?) kendte samfundseksempler
indlejret i patriarkalske samfund.
Patriarkalske produktionsforhold studeres derfor i samfund
hvor de 'ældre' mænd har magten.
---- -----------
----
Afs.B: Teorier om den patriarkalske produktionsmåde:
----
F.eks. teorier om en lineage-produktionsmåde.
(Se 43.Kap om gerontarkiske produktionsforhold).
----
----
Afs.C: Min hypotese om den patriarkalske produktionsmåde:
----
Kønsbestemte magtforhold:
Patriarkat eller matriarkat.
Patriarkalske produktionsforhold er defineret ved mændenes
magt
over kvinderne. (Pater = mand og fader).
Familieoverhoveder.(Patriarker).
----
----
Hypotese om oprindelsen af de patriarkalske produktionsforhold:
Befolkningsvækst og 'omkransning':
Det er min hypotese at gerontarkiske produktionsforhold trans-
formeres til patriarkalske produktionsforhold på grund
af den
befolkningsvækst som den 'nye' anvendelse af tamdyr og
jordbrug
har muliggjort i forhold til jæger-samler samfundets relativt
lave befolkningstal.
Et udviklet hyrdesamfund er et hyrdesamfund med et højt
befolk-
ningstal.
Et udviklet hyrdesamfund er kvantitativ udbredelse til større
geografiske områder.
Befolkningsvækst: Flere personer i de enkelte samfund.
'Omkransning' betyder at samfundet har begrænsede ekspansionsmu-
ligheder på grund af at samfundet er omkranset af andre
samfund.
(Ekspansion kan kun foregå ved krig).
----
Den patriarkalske produktionsmåde (P-PM): Hypotese:
----
Den patriarkalske produktionsmåde (P-PM) er kendetegnet
ved en
segmentering af den gerontarkiske produktionsmåde, hvor
de ældre
mænds kollektive magt opdeles (individualiseres) på
de enkelte
familieoverhoveder, som bliver patriarker. Eks. Masai-samfundet.
Jeg forestiller mig de patriarkalske produktionsforhold er
knyttet til udviklede hyrdesamfund og tidlige landbrugssamfund.
Dermed udgør de et første stadie af den private
ejendoms udvik-
ling, som under landbrugssamfundets udvikling transformeres til
de despotiske produktionsforhold og dermed klassesamfundets
oprindelse.
-------
Til forskel fra jægersamfundet kan man karakteriseres nomadesamfundet,
som arkaiske samfund.
Nomadesamfund og bofaste landbrugssamfund.
----
Litteratur om nomadesamfund og produktionsforhold:
----
Engels, F. 1977 (Org. 1891): Familiens, privatejendommens og
statens oprindelse. Efterskrift ved A.Christensen og Aaby.
Godelier, M. 1975: Antropologi og økonomi. Århus.
Godelier, M. 1978: Infrastructures, societies and history. NLR.
Evans-Pritchard, E.E. 1969:(Org.194O): The Nuer. Oxford og N.Y.
Habermas, J. 1992: The theory of communicative action. Vol II.
Hindess, B. and Hirst 1975: Pre-capitalist modes of production.
Høiris, Ole 1978: Morgan, Marx, Engels og førcivilisationen.
Kahn, J. and J.Llobera eds. 1984: The anthropology of pre-capi-
talist societies.
Lee, R.B. and I.DeVore 1968: Man the hunter. Chicago.
Meillassoux, C. 1964 og 1968.
Se: Kahn, J. and J.Llobera eds. 1984: The anthropology...:
Morgan, L.H. 1985:(Org. 1877): Ancient society. N.Y. og Tucson.
Sahlins, M.D. 1968: Tribesmen. Englewood Cliffs.
Terray, E. 197O: Den historiske materialismen och de 'primiti-
va samhællene'. Zenit. (94 s.).
55.Kap.: Landbrugs-samfund og produktionsforhold:
H.afs.A: Indledning om lb og pf:.
H.afs.B: Teorier om landbrugssamfund og produktionsforhold:
H.afs.C: Hypotese om landbrugssamfund og produktionsforhold:
H.afs.D: Den despotiske produktionsmåde: (Slavesamfund):
H.afs.E: Den feudalistiske produktionsmåde:
H.afs.F: Vurdering af landbrugs-samfund og produktionsforhold:
H.afs.D: Den despotiske produktionsmåde: (Slavesamfund):
40.Afs.: Indledning om den despotiske produktionsmåde:
41.Afs.: Teorier om den despotiske produktionsmåde:
U.afs.?: Det orientalske despoti og produktionsmådebegrebet:
40.Afs.: Indledning om den despotiske produktionsmåde:
Under hvilke omstændigheder bliver samfundet præget
af slaveri?
Definition af despotiske produktionsforhold og lokalisering af
de objektive omstændigheder hvor de er mest udbredt.
----
----
41.Afs.: Forskellige teorier om den despotiske produktionsmåde:
U.afs.?.: Marxistiske teorier om den despotiske produktionsmåde:
----
Da jeg ikke vil komme nærmere ind på en komparativ
analyse af
slaveriets udbredelse, i dette projekt, vil jeg nøjes
med at gi-
ve en oversigt over litteratur som omhandler et komparativt stu-
die over slaveriets udbredelse.
O.Patterson om komparative studier af slaveriets udbredelse:
Orlando Patterson giver et bredt overblik over studier af slave-
riets udbredelse.
Som repræsentanter for marxistiske studier af slaveri,
nævner
O.Patterson Chayanov og Finley. Samt Skocpol 1976 og Genovese.
(Patterson, O. 1977: The study of slavery. Side 411 og 416).
O.Patterson karakteriserer Genovese's teori som en funktiona-
listisk organismeteori, som ikke anvender en marxistisk metode.
(Patterson, Orlando 1977: The study of slavery. Side 426-427).
O.Patterson anbefaler Welskopf værk fra 1957 som et
grundlæg-
gende værk i et komparativt studie af slaveriets udbredelse.
----
O.Patterson mener godt at man f.eks. i studiet af slavernes psy-
kologi kan sammenligne slaverne i antikken med slaverne i Ameri-
ka.
(Patterson, Orlando 1977: The study of slavery. Side 415).
Men O.Patterson fremhæver samtidig Finley's distinktion
mellem
genuine slavesamfund og 'slave-owning' samfund.
(Patterson, Orlando 1977: The study of slavery. Side 436).
Denne opdeling svarer til min dominations -og hegemoniteori.
----
O.Patterson's metodeforslag til studier af slaveriet:
'Key issues in the comparative study of slavery':
a: 'The problem of the nature of slavery'.
b: 'The problem of the evolutionary origins of slavery'.
c: 'The problem of the structural causes of slavery'.
c: 'The problem of the structure and dynamics of slave proper,
i.e. that special kategori of societies in which slavery is
the dominant mode of production'.
(Patterson, Orlando 1977: The study of slavery. Side 43O).
----
Hindess og Hirst's teori om den despotiske produktionsmåde:
----
Hindess og Hirst's om despotiske produktionsforhold:
'Slavery is the most extreme form of denial of the human
essence'.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes ...: Side 1O9).
Hindess og Hirst mener at der eksisterer en 'despotisk' produk-
tionsmåde, hvor produktionsforholdene kan opdeles i tre
distink-
te niveauer:
1: 'Property form': Legal ejendom over slaver som betingelse.
2: 'Distribution of the means of production':
Slaveejeren må udover at eje slaver også eje produktionsmid-
ler.
3: 'The mode of appropriation of the surplus-product':
Hele slavens arbejdsprodukt ejes af slavejeren.
(Hindess and Hirst 1975: Pre-capitalist modes ...: Side 125-29).
----
----
H.afs.C: Min definition af despotiske produktionsforhold:
----
Despotiske produktionsforhold er defineret ved en gruppe menne-
skers direkte og totale magt over en anden gruppe mennesker.
Overklassen kontrollerer underklassen 'med hud og hår'.
I stedet for begrebet den 'slaveribaserede produktionsmåde',
har jeg valgt begrebet 'den despotiske produktionsmåde',
fordi
'despot' (herre) udtrykker overklassens magtomfang, ligesom for
eksempel begrebet kapitalisme udtrykker borgerskabets magtom-
fang.
----
----
H.afs.D: Metode-overvejelser om den despotiske produktionsmåde:
----
Almindeligvis betragtes antikken og især romerriget's storheds-
tid som den mest typiske periode for den slaveribaserede pro-
duktionsmåde.
----
Hypotese om magtforhold i landbrugssamfund med små befolkninger:
-----
Den despotiske produktionsmåde variationer:
I naturgroede samfund kan man forvente at den geografiske
de-
terminationsfaktor har en betydelig indflydelse.
Den despotiske produktionsmåde varierer efter forskellige
geografiske lokaliteter, som kan struktures efter den måde
markerne vandes og gødes på.
Der er min hypotese at landbrugssamfundets udvikling kan deles
i to typer, som er determineret af geografiske forskelle:
1: Den ene landbrugs-type er baseret på vanding og gødning
af
markerne ved overrisling fra en flod. Denne type vil have en
centralistisk organisering på grund af at magten organiseres
om-
kring en flod. (Wittvogels hypotese).
2: Den anden type er baseret på vanding af markerne
fra regnvand
hvilke formodes at have en relativt decentraliserende indfly-
delse på magtforholdene. Dels ved en opdeling i flere 'nationa-
le' smågrupper, dels ved at de enkelte overklassemedlemmer
nyder
en personlig frihed i forhold til landets hersker.
F.eks. som det forekom i det Athenske 'demokrati'.
1: Centralistisk despotisme i flodsamfund. (Wittvogel).
F.eks.: Mesopotamien, |133| gypten, Kina og Indien.
2: Pluralistisk despoti i samfund, hvor landbruget er ba-
seret på vanding af markerne ved regnvand.
F.eks. Grækenland og Romerriget.
Det centralistiske despoti bliver også kaldt orientalsk
des-
poti eller hydrauliske samfund. (Wittvogel).
Denne opdeling i to samfundstyper falder til dels sammen med
den historiske udvikling, idet det centralistiske despoti
opstod først, nemlig i Mesopotamien og |133| gypten.
De relativt centralistiske statsformer i det græske rige
og ro-
merriget kan måske tolkes som en reaktion på de centralistiske
riger i mellemøsten, først som en militær
forsvarsmekanisme,
senere for at kunne føre en imperialistisk politik i Vesteuropa.
----
Om ordet 'orientalsk despoti':
Da den centralistiske despotisme også eksisterer i ikke-orien-
talske samfund er begrebet orientalsk despoti uheldigt valgt.
Jeg har valgt begrebet potamisk despotisme for landbrugssamfund,
som kunstvander markerne fra en 'flod'.
(Potamisk betyder flod).
Områder med potamisk despotisme:
F.eks. i Mesopotamien, Ægypten, Indien, Kina og Mesoamerika.
----
----
Hypotese om de despotiske produktionsforhold:
----
Problemformuleringens genstandsområde er relationerne mellem
landbrugs-teknik, geografisk variation, lavt befolkningtal og
produktionsforhold.
Hypotese om landbrugssamfund med et relativt lille befolk-
ningstal og produktionsforhold:
Det bofaste landbrugssamfund udvikler slaveriet i systematisk
form. Slaveriet vil vare ved, indtil en yderligere befolknings-
vækst vil reducere merproduktet.
En sådan samfundstype er en 'despotisk produktionsmåde'.
Slavesamfundene og 'historiens røde tråd':
Slavesamfundene begynder i Sumer og den frugtbare halvmåne
og
slutter med det græske rige og romerrigets sammenbrud.
De despotiske produktionsforhold eksisterer i sin mest genuine
form i bofaste landbrugssamfund med et relativt lavt befolk-
ningstal og markvanding med regnvand.
(Dvs. ikke i samfund med flod-overrisling af markerne).
P. Anderson mener ikke at man kan karakterisere flodkulturerne
som slavesamfund. Det var først de græske bystater
som gjorde
'slaveriet absolut i form og dominerende i udbredelse'.
(Anderson, Perry 1979: Fra antikken til feudalismen. Side 19).
Det er derfor muligt at der har eksisteret en form for 'urfeu-
dalistisk' produktionsmåde før slavesamfundet.
----
----
Teknografisk afgrænsning af bofaste landbrugssamfund:
-----
E.R.Wolf skelner mellem primitive agrare samfund og bondesam-
fund. Bondesamfund er karakteriseret ved en udbytningsrelation.
(Wulf 1973: Bønder. En socialantropologisk oversigt. S.11).
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkapitalismen.
S.29)
Denne opdeling svarer til min hypotetiske opdeling i nomade-
landbrug og bofast landbrug som er genstandsområdet her.
----
Determinations-overvejelser over jord-befolknings ratio:
----
Moses Finley mener at mangel på arbejdskraft kan være
en årsag
til slaveriets oprindelse, men han påpeger:
'...at tidlige, traditionelle samfund sædvanligvis snarere
dækkede behovene ved hjælp af klient -og helotinstitutio-
nerne end ved slaveri - på samme måde, som det er
sket igen
i mange områder i nyeste tid efter slaveriets afskaffelse'.
(Carlsen og Tvarnø red. 1983: Slaver og produktions...:
S.43).
Jon Elster refererer til E.Domar, som argumenterer for at
sla-
veri (og livegenskab) opstår hvor arbejdskraften er 'sjælden
relativt til land, sådan at ejendom af mennesker og ikke
af
land, bliver den vigtigste kilde til indtægt for den ikke-arbej-
dende del af befolkningen'.
J.Elster afviser denne argumentation med henvisning til at sla-
veri netop forekommer hvor der er talrige slaver.
(Elster 1971: Nytt perspektiv på økonomisk historie.
S. 45-46).
----
H.afs.E: Landbrugssamfund med overrisling: Flodkulturer:
----
Spørgsmålet om hvorvidt man kan definere 'flodkulturerne'
som
en specifik produktionsmåde, er blevet debatteret livligt
inden-
for den videnskabelige socialismes tradition.
(Kahn and Llobera eds. 1981: The anthropology...: (Side 89-1O9).
.
N.H.Pedersen citerer Wolf om hydrauliske systemer:
'Overrislingssystemer findes dels i tørre zoner, med mindre
end ca. 3O cm. regn om året og i tropiske områder,
hvor
denoprindelige vegetation er fjernet fra sletterne'.
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkapitalismen.
S.31)
De tørre zoner er f.eks. Mesopotamien og |133| gypten.
De våde zoner er f.eks. Kina. (Risen dyrkes i vand).
De hydrauliske vandingssystemer medførte høje høstudbytter.
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkapitalismen.
S.31)
(N.H.Pedersen refererer til T.Jacobsen og McC.Adams 1958).
Gailey mener at der først forekom en større befolkningsvækst
i Mexico-dalen og Mesopotamien, efter at der var sket en seg-
mentering af samfundet.
(Gailey 1985: The state of the state in anthropology. S. 68).
Dvs. at han mener ikke at det er befolkningsvæksten som
med-
førte en forøgelse af undertrykkelsen, men omvendt.
----
Robert McC. Adams om Mesopotamien og Mesoamerika:
----
Robert McC. Adams mener at han ud fra et udførligt komparativt
studie af Mesopotamiens og Mesoamerikas historie kan påvise,
at
der er en identitet i deres udvikling, som indikerer, at der
må
være en logisk sammenhæng mellem deres objektive
grundlag og
sociale organisering.
(Adams, R.McC. 1966: The evolution of urban society. Side 24).
Fra en unicausal teori til system-teori:
Robert McC. Adams teori er en videreudvikling af G.Childe's te-
ori om den urbane revolution fra 1966, som koblede landbrugs-
revolutionen sammen med klassernes oprindelse.
Morton Fried har senere udviklet den teori ved at skelne mellem
'prestine states' som har udviklet sig autonomt og 'secundary
states' som er blevet udviklet gennem kontakt med andre stater.
(Gailey 1985: The state of the state in anthropology. S. 66-67).
(Se min totalitetsteori i 57.Del).
----
----
H.afs.F: Landbrugssamfund med 'regn-vanding':
----
Landbrugssamfundene i europa er eksempler på landbrugssamfund,
som fungerer på grundlag af vanding af markerne direkte
gennem
regnvand.
(Pedersen 1978: Produktion og udbytning i førkapitalismen.
S.32)
N.H.Pedersen anvender Wolf's opdeling af denne økotype
i to
grupper, en nordeuropæisk -og en middelhavs-type:
I dette hovedafsnit vil jeg kun beskæftige mig med middelhavs-
typen eksempliceret ved Grækenland og romerriget.
----
P.Anderson om den kulturelle -og tekniske faktor i Grækenland:
P.Anderson citerer Aristoteles:
'Den bedste stat vil ikke gøre en håndens arbejder
til bor-
ger, thi størstedelen af den manuelle arbejdskraft består
i dag af slaver og udlændinge'.
P.Anderson mener at Aristoteles' opfattelse er symptomatisk
for
en kulturtradition som foragter håndens arbejde og dermed
vir-
ker blokerende for en teknologisk udvikling.
(Anderson, Perry 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 25-26).
----
P.Anderson om antikken og 'totalitetsteori':
'For en hvilken som helst stat var den typiske vej til eks-
pansion i antikken således altid lateral - den geografiske
erobring - ikke det økonomiske fremskridt'.
(Anderson, Perry 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 28).
----
----
H.afs.G: Vurdering af den despotiske produktionsmåde:
----
Efter at have skimmet en del litteratur om de despotiske produk-
tionsforholds udbredelse gennem historien igennem, er det mit
indtryk at det empiriske materiale er for mangelfuldt til at
man
kan give en mere konkret bestemmelse af den despotiske produk-
tionsmåde.
Især på grund af vores manglende viden om de forskellige
magt-
typers udbredelse og om befolkningsudviklingen.
H.afs.E.: Den feudalistiske produktionsmåde:
50.Afs.: Indledning om den feudalistiske produktionsmåde:
Problemformulering om feudalisme:
Under hvilke objektive omstændigheder fremtræder
de feudalis-
tiske produktionsforhold i deres mest genuine form.
Definition af feudalisme:
Feudalistiske produktionsforhold er ifølge min generelle
domi-
nationsteori defineret som en herredømme-relation mellem
en
overklasse, som har den direkte magte over en underklasses ar-
bejdskraft.
Hypotese om feudalismen:
Ifølge min generelle hypotese forefindes feudalistiske
produk-
tionsforhold mest udbredt i landbrugssamfund med et relativt
højt befolkningstal.
----
51.Afs.: Teorier om den feudalistiske produktionsmåde:
----
Eric R. Wolf definerer tre magttyper for bondestanden:
1: Det patrimoniale domæne. (Som er lig med 'feudalisme').
2: Det præbendale domæne. (Orientalsk despotisme).
3: Det merkantile domæne. (Agrarkapitalisme el. merkantil
feu.).
(Wolf, Eric R. 1973: Bønder. Side 66-78).
E.R.Wolf vælger begrebet 'det patrimoniale domæne'
om den type
af produktionsforhold, som jeg vil definere som 'feudalisme',
fordi feudalismebegrebet har et forskelligt indhold i de for-
skellige teorier, men jeg ønsker at bevare 'ordet' feudalisme
om denne type af produktionsforhold.
----
52.Afs.: Min hypotese om feudalistiske produktionsforhold:
----
Begrebet feudalt betød oprindeligt lensvælde, men
jeg har valgt
at bruge den videnskabelige socialismes definition:
Feudalistiske produktionsforhold er defineret ved en gruppe
menneskers magt over en anden gruppe menneskers arbejdskraft
og
produktionsmidlerne. (Den opdyrkelige jord).
----
Hypotese om feudalimens opkomst, udvikling og afvikling:
(Se også min hegemoniteori i 56.Del).
----
Determinationsteori om feudalismen:
Den demografiske faktor er afgørende gennem befolkningsvækst.
De feudalistiske produktionsforhold eksisterer i sin mest ge-
nuine form i bofaste landbrugssamfund med relativt højt
befolk-
ningstal.
Dvs. hvor alle opdyrkelige områder er blevet beboet og
slaverne
derfor ikke har nogen steder at flygte hen til.
---
Rationaliseringsteori:
Traditionalisme og religion:
F.eks. kristendommen som socializeringsform.
----
Hegemoniteori om feudalismens historie:
Den feudalistiske produktionsmåde bliver dermed hegemonierende
Hegemoniteori om feudalismens historiske oprindelse:
Feudalismen afløser despotismen på grund af en befolkningsvækst:
Under despotismen har overklassen en interesse i en befolknings-
vækst, for at kunne forøge mer-produktmassen.
På et givet tidspunkt vil befolkningsvæksten nå
et niveau, hvor
en videre vækst vil reducere merprodukt-tilegnelsen.
(Se hegemoniteori om den traditionalistiske samfundsformation).
Hegemoniteori om sameksistensen af magttyper:
Det 'patrimoniale domæne' var fremherskende i middelalderens
Europa nord for alperne frem til 13OO-tallet, hvor det
merkantile domæne bliver fremherskende.
(Wolf, Eric R. 1973: Bønder. Side 71).
Den feudalistiske produktionsmåde bliver dermed hegemonierende
over en spirende kapitalistisk produktionsmåde.
Totalitetsteori: (Rivaliseringen mellem samfundsformationer):
Slaveriet svækker slave-samfundsformationer i rivaliseringen
med
andre samfundsformationer.
F.eks. romerriget mod frankerne og germanerne.
53.Afs.: Feudalistiske produktionsforhold gennem historien:
----
Har der eksisteret en ur-feudalistisk produktionsmåde?
Man kan godt forestille sig at der ved overgangen fra patri-
arkalske samfund til slavesamfund, har forekommet feudalistiske
produktionsforhold i udbredt grad.
F.eks i de småstater langs Nilen, som efterhånden
blev samlet
til Ægypten.
I denne opgave vil jeg kun inddrage den feudalisme, som forekom
i Europa efter Romerrigets opløsning.
----
54.Afs.: Metode: Valg af Frankrig som samfundseksempel:
----
Den mest typiske periode for den feudalistiske produktionsmåde
er Frankrig i perioden år 8OO-12OO.
Den klassiske feudalisme opstår efter romerrigets deling
år 395.
Der er tvivl om hvordan man skal karakterisere perioden år
12OO-15OO hvor feudalismen er ophørt og kapitalismen endnu
ikke
begyndt.
Litteratur:
Wolf, Eric R. 1973: Bønder. København. (Org. udg.
1966).
----
Disc.: IV-9-b. File: B1-F-SF-PBF-2. (2.Del). Dato: 94O8O2. Side
56.Del: Heg.T. 58.Kap.: LB og PF.
----
skal evt flyttes
----
96.Kap.: Den feudalistiske samfundsformation:
. Epoke: År 8OO-12OO:
----
----
H.afs.A: Indledning om den feudalistiske samfundsformation:
----
Den feudalistiske samfundsformation er defineret ved den feu-
dalistiske produktionsmådes hegemoni over de øvrige
produktions-
måder.
Jeg er især interesseret i de feudalistiske samfundsformationer
i det omfang de udgør grundlaget for overgangen til kapitalis-
men, dvs. den feudalistiske produktionsmådes hegemoni over
en
spirende kapitalistisk produktionsmåde.
Eller blot en lokalisering at træk i det feudalistiske
samfund,
som hæmmer -eller fremmer den teknografiske akkumulation.
----
----
H.afs.B: Teorier om den feudalistiske samfundsformation:
----
Determinationsteori om den feudalistiske produktionsmåde:
----
1: Den geografiske faktor:
Feudalismen udvikler sig i de mest frugtbare områder.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 6O).
Præfeudalistiske samfundsforhold overlever i udkantsområder.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 178).
2: Det teknografiskes niveau:
Jernplovene har medført en produktivitsstigning.
Der er sket et tilbageskridt i infrastrukturen.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 61).
Fra 1/3-1/2 af jorden ligger brak på fremskredne landbrug.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 61).
3: Det demografiske niveau:
Udgangspunktet er et meget lavt befolkningstal.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 6O).
Der sker en betydelig befolkningsvækst fra år 1O5O.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 69).
4: Det økografiske niveau:
Udformning af et feudalistisk samfundssystem.
Lenssystem og riddervæsen.
5: Det politiske niveau:
Ekstra-økonomisk tvang.
6: Det etiske niveau: Den kristne verdensopfattelse:
Romerrigets kulturelle landvindinger overlever i klostrene.
----
Dominationsteori: - Produktionsmådemodel:
----
P.Anderson's definition af feudalisme:
'Den umiddelbare producent - bonden - var knyttet til produk-
tionsmidlerne gennem en specifik samfundsmæssig relation,
hvis
bogstavelige udtryk blev tilvejebragt af den juridiske definitin
på livegenskabet - glebae adscripti, bundet til jorden.
...'.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 168).
'Agrarejendommen var privat kontrolleret af en klasse af feu-
dalherrer, der ved hjælp af politisk-juridiske tvangsrelati-
oner afpressede bønderne et overskud. Denne udenomsøkonomiske
tvang, der tog form af hoveriarbejde, naturalierenter eller
sædvanemæssige afgifter,som bonden skyldte den enkelte
herre-
mand, udøvedes både på hovedgårdsjorden,
der var direkte til-
knyttet herremandens person, og på de agrarstrimler,
virgates, som bonden dyrkede'. ...
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S. 168-169).
P.Anderson om overklassens organisering:
'Mellem den simple herremand og den suveræne monark i et
sådant feudalhiarki udgjordes typiske forbindelser i den
tidlige middelalder af borgfogeder, baroner, grever og
fyrster'.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S.169).
(P.Anderson bygger sin fremstilling på M.Bloch).
P.Anderson om byerne:
'Den feudale produktionsmåde var ikke desto mindre den
første, der tillod den (byen) en autonom udvkling inden
for
en agrar-økonomi baseret på naturalier'. ...
'I romerriget med den højtudviklede bycivilisation var
byerne underlagt et styre af adelige jordbesiddere, der
boede i byerne men ikke levede af dem'.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S.172).
P.Anderson mener at Frankrig udgør det bedste eksempel
på en
feudalistisk samfundsformation.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S.179).
Der hersker ikke enighed om hvorvidt man kan karakterisere
samfundsforholdene uden for Europa som feudalistiske.
Jævnfør problematikken om den 'asiatiske produktionsmåde'.
P.Anderson mener at Japan var feudalistisk.
(Anderson, P. 1978: Den absoluta statens utveckling. S. 463f).
----
----
M.Bloch om det 'feudalistiske' Frankrig:
----
M.Bloch om magtforholdene på godserne:
'The superior real proporty right which the lord claimed...
(var især)... the right to impose taxes and demand servi-
ces'.
'...these compulsury labour services were particularly hea-
vy...'...'at the beginning of the feudal era'.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 241).
M.Bloch definerer feudalisme ud fra overklassens organisering
i lensvældet. Han mener at forholdet til 'underklassen'
er ældre
magtforhold, som lever videre i 'feudalsamfundet', disse magt-
forhold er ikke genstandsområde i M.Blochs studie.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 241).
----
----
Hegemoniteori: - Samfundsformationsmodel:
----
P.Anderson:
'Europas konkrete samfundsformationer udgjorde hele tiden sam-
mensatte systemer, hvor andre produktionsmåder overlevede
og
blandedes med den egentlige feudalisme: eksempelvis fandtes der
slaver gennem hele middelalderen, og frie bønder blev
aldrig ud-
slettet helt noget sted af den mørke middelalder.
(P.Anderson, 1979: Fra antikken til feudalismen. S.177).
----
Totalitetsteori: - Globalmodel:
----
Rivalisering mellem 'Frankrig', 'Tyskland', 'England','Italien',
'Spanien', det 0stromerske rige m.fl.
Samt invasioner af vikinger, arabere og mongolere.
----
Historieteori: - Periodiceringsmodeller:
----
M.Bloch deler feudalismens udvikling op i to perioder:
1: |129| r 8OO-11OO.
2: |129| r 11OO-15OO.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 6O og 69).
Det er først i den anden periode at merproduktet på
landet bli-
ver stort nok til at forsyne en udvikling af byernes håndværk.
(Bloch, M. 1975: Feudal society. Vol.1. Side 7O).
Det vil sige at den første periode er bedst egnet til
et studie
af den feudalistiske produktionsmådes konkrete funktionsmåde.
----
Metode-overvejelser over feudalismens udbredelse:
----
H.afs.C: Hypotese om feudalistiske samfundsformationer:
----
Jeg definerer den feudalistiske produktionsmåde som en
speciel
organisatinsform mellem overklassen og underklassen, som er
kendetegnet ved at overklassen ejer underklassen's arbejdskraft.
Det vil sige at overklassens interne organisation ikke har
betydning for min definition af feudalisme.
(Se min del om dominationsteori. 55.Del).
Denne definition adskiller sig dermed radikalt fra M.Blochs
definition, som går på overklassens interne organisering.
(Se Postan i: Bloch 1975: Feudal society. Vol.1. Side xiii).
----
----
H.afs.D: Vurdering af 'feudalistiske samfundsformationer':
----
Det forekommer mig at de forskellige studier af landbrugssamfund
og produktionsforhold ikke er i stand til at svare på hvilke
de-
terminationsfaktorer, som er afgørende for de feudalistiske
produktionsforholds oprindelse og reproduktion. Dels på
grund af
en mangelfuld empiri, dels på grund af store forskelle
i det
anvendte begrebsapparat.
----
----
56.Kap.: Industri-samfund og produktionsforhold:
Indhold:
H.afs.A: Indledning om industrisamfund og produktionsforhold:
H.afs.B: Teorier om industrisamfund og produktionsforhold:
H.afs.C: Min hypotese om industrisamfund og produktionsforhold:
Udledning af en kapitalistisk og kommunistisk produk-
tionsmåde.
H.afs.D: Industrisamfund og historisk periodicering:
Kronologi over industrisamfundenes udvikling.
H.afs.E: Empiriske eksempler på industrisamfund.
H.afs.F: Den kapitalistiske produktionsmåde:
(Industrisamfund og kapitalistiske produktionsforhold).
H.afs.G: Den kommunistiske produktionsmåde:
(Industrisamfund og kommunistiske produktionsforhold).
H.afs.H: Industrisamfund og samfundsformationer:
H.afs.I: Vurdering af industrisamfund og produktionsforhold:
H.afs.J: Konklusion om industrisamfund og produktionsforhold:
H.afs.A: Indledning om industrisamfund og produktionsforhold:
Problemformulering om industri og samfundsforhold:
Hvilke form -eller former for produktionsforhold skabes i
industrisamfund?-
Hypotese om industri, befolkningsudvikling og samfundsforhold:
Industrisamfund med et relativt lille befolkningstal vil med-
føre kapitalisme, fordi industriens udvikling i begyndelsen
medfører en større beskæftigelse.
Industrisamfund med et relativt stort befolkningstal vil medføre
kommunisme, fordi en befolkningsvækst på et givet
tidspunkt vil
medføre en reduktion af borgerskabets profit.
----
Hypotese om industri, geografisk miljø og samfundsforhold:
Produktionsforholdene i industrisamfund er uafhængige af
for-
skellige geografiske miljøer.
----
Hypotese om industri og forskellige typer af samfundsforhold:
Den industrielle teknologi kan være bærer af den
kapitalistiske
-og den kommunistiske produktionsmåde.
----
H.afs.B: Teorier om industrisamfund og produktionsforhold:
----
Industri-samfund og kapitalistiske produktionsforhold:
----
Jeg mener at både Marx, Durkheim og Weber har den opfattelse
at industrialisering medfører kapitalistiske produktionsforhold.
Uenigheden mellem de samfundsvidenskabelige retninger ligger
i
deres opfattelse af kapitalismen.
.
Den videnskabelige socialisme mener at kapitalismen har indbyg-
get en logik, som vil medføre en overgang til kommunistiske
pro-
duktionsforhold.
.
Den videnskabelige liberalisme mener at kapitalismen's problem
ligger i arbejderklassens integration i kapitalismen.
----
Industri-samfund og kommunistiske produktionsforhold:
----
Den videnskabsteoretiske uenighed mellem de forskellige sam-
fundsvidenskabelige retningers vurdering af industri og sam-
fundsforhold må altså primært søges
i en analyse af 'industri-
arbejderklassens' reaktion på det kapitalistiske system.
.
Den videnskabelige liberalisme mener at kunne påvise at
arbej-
derklassen er i færd med at blive integreret i det kapitalistis-
samfundssystem.
.
Den videnskabelige socialisme mener at denne 'integration' kun
er tilsyneladende og at arbejderklassen er bærer af kommunis-
tiske produktionsforhold.
----
Der er dermed tale om en fundamental uenighed imellem de sam-
fundsvidenskabelige teoriers vurderinger af den industrielle
udviklings konsekvenser for samfundsforholdene.
Den kapitallogiske teoi om den kapitalistiske produktionsmåde:
57.Kap.: Robotsamfund og produktionsforhold:
Udviklingen af et nyt teknografisk akkumulationsstade kan få
afgørende konsekvenser for udviklingen af de sociale modsigelser
i industrisamfundet.
Åndens arbejde overtages af computere og det intellektuelle
og manuelle arbejde tilsammen, kan overtages af industrirobotter.
Industriarbejdernes og funktionærernes arbejdskraft
vil simpelthen blive overflødiggjort, hvilke vil svække
deres forhandlingsposition i fremtiden.
Forholdet mellem den 1.- og den 3.verden vil blive radikalt ændret,
fordi den billige arbejdskraft i den tredje verden vil blive
fuldstændigt overflødiggjort, hvilke vil blokere
for den stigende industrialisering af den 3.verden.
Disse mulige udviklingstendenser kan eventuelt ændre
styrkeforholdet mellem borgerskabet og arbejderklassen i den
kapitalistiske produktionsmåde, men i min gennemgang af
den kapitalistiske produktionsmåde er der abstraheret fra
den computer-teknografiske revolution som begyndte at tage fart
i 1970-erne.
Denne problematik hører til i den hegemoniteoretiske teorifraktion,
men jeg vil ikke uddybe den i denne opgave.
(Se hegemoniteori og historieteori, 6Del og 8.Del).
58.Kap.: Vurdering af dominationsteorien:
59.Kap.: Konklusion om dominationsteorien:
|
