|
3.Del: Rationaliseringsteori: - Kulturmodeller:
Indhold:
30.Kap.: Indledning om rationaliseringsteori:
Om fornuftens historiske akkumulation.
31.Kap.: Strukturering af de forskellige rationaliseringsteorier:
Hermeneutisk- positivistisk -og rationalistiske
teori.
32.Kap.: Hypotese om rationaliseringsteori:
Fornuftens objektive -og subjektive akkumulation.
33.Kap.: Fornuftens objektive akkumulation:
Jagt, tamdyrhold, jordbrug, landbrug og industri.
34.Kap.: Fornuftens subjektive 'akkumulation':
Animisme, mytologi, idealisme og materialisme.
35.Kap.: Fornuftens subjekt-objekt dialektik:
Især om industrialisering, positivisme og
rationalisme.
36.Kap.: Vurdering af rationaliseringsteori:
37.Kap.: Konklusion om rationaliseringsteori:
30.Kap.: Indledning om rationaliseringsteori:
Det andet trin i den historistiske analysemodel er at studere
fornuftens historiske akkumulation.
Den menneskelige fornuft har mulighed for at eksternalisere
sig i udviklingen af redskaber.
Fornuft, følelser og verdensopfattelse:
I den erkendelsesteoretiske teorifraktion definerede jeg fornuften,
som en del af mennesket.
Med 'rationaliseringsteori' mener jeg en teori som omhandler
fornuftens udvikling, som den manifesterer sig objektivt i den
tekniske akkumulation og subjektivt i den dertil korresponderende
viden, som formidles gennem kulturen ind i individerne.
Kan man tale om en kulturel akkumulation på principielt
samme
måde, som man taler om en teknisk akkumulation?, idet kulturen
former den menneskelige psyke (indre natur), ligesom den tek-
niske udvikling former det geografiske miljø, (den ydre
natur).
(Strukturalisme kontra udviklingsteorier).
Prioritering af industrialiseringens erkendelses-betydning:
Hvilke indflydelse har den instrumentelle fornufts tekniske
akkumulering i et industrielt produktionsapparat for kulturen
og formningen af menneskenes oplevelse af verden?-
Rationaliseringsteoriens indplacering i historisme-modellen:
Rationaliseringsteori afgrænset fra erkendelsesteori:
I den foregående teorifraktion om erkendelsesteori abstraherede
jeg fra den kulturelle faktors betydning for erkendelsen, men
det er klart at menneskets
erkendelse altid er formet af et givet kulturelt system. Det
er rationaliserings- teoriens opgave at lokalisere de forskellige
kulturelle systemer.
(Se den foregående teori-fraktion om erkendelsesteori,
2.Del).
Rationaliseringsteori afgrænset fra determinationsteori:
I den næste teorifraktion om determinationsteori inddrager
jeg sociale determinationsfaktorer, som ligger udover den rationelle
akkumulation,
f.eks. befolkningsvæksten, som er en ikke-rationel akkumulation,
men
som muliggøres af den tekniske akkumulation.
Jeg vil fremhæve,at jeg her abstraherer fra den betydning
samfundets
magtforhold har på menneskets verdensopfattelse.
F.eks. har industrialiseringen en generel effekt på alle
indu-
strisamfundets medlemmer, uanset deres klasse-tilhørsforhold.
(Se den næste teorifraktion om determinationsteori, 4.Del).
I mine rationaliseringsteoretiske overvejelse, har jeg især
været inspireret af J.Habermas værk: 'Reason and
the rationa-
lization of society', som jeg mener er en udmærket påpegning
af, at denne 'teorifraktions' problematik har været underpriori-
teret i den marxistiske samfundsvidenskab.
I dette projekt er det dog kun min mening at skitsere denne
rationaliserings-problematik, idet jeg har valgt at lægge
mest
vægt på den determinationsteoretiske-, dominationsteoretiske-
og
historieteoretiske teorifraktion.
31.Kap.: Strukturering af de forskellige rationaliseringsteorier:
Indhold:
H.afs.A: Indledning om de forskellige rationaliseringsteorier:
Fornuftens akkumulation.
H.afs.B: Hypotetisk opdeling i tre rationaliseringsteorier:
Positivisme, fænomenologi og rationalisme.
H.afs.C: Den positivistiske rationaliseringsteori:
Den positivistiske 'afkobling' af handling og system.
H.afs.D: Den fænomenologiske rationaliseringsteori:
Fra idealistisk- til hermeneutisk teori.
Den hermeneutiske 'afkobling' af handling og system.
H.afs.E: Rationalistiske rationaliseringsteorier:
Den rationalistiske 'kobling' af handling og system.
1: Den videnskabelige socialismes rationaliseringsteori.
2: Den strukturfunktionalistiske rationaliseringsteori.
3: Den kritiske rationalismes rationaliseringsteori.
H.afs.F: Øvrige rationaliseringsteori-retninger:
Annalesskolen og strukturalismen.
H.afs.G: Rationaliseringsteoretiske integrationsbestræbelser:
H.afs.H: Mod en rationaliseringsteoretisk analysemodel:
Tekniske udviklingsgrader og kultursystemer.
H.afs.I: Vurdering af de forskellige rationaliseringsteorier:
H.afs.J: Konklusion om de forskellige rationaliseringsteorier:
H.afs.A: Indledning om de forskellige rationaliseringsteorier:
Kan man sammen-koble fornuftens objektive akkumulation gennem
historien med menneskets forskellige subjektive verdensopfat-
telse?-
I den klassiske filosofi kunne svaret på dette spørgsmål
deles
op i to grupper, idealismen og materialismen, som svarede ja
til spørgsmålet og dualismen, som svarede nej.
Det er min opfattelse, at samfundsvidenskaben har tilbagevist
den filosofisk idealistiske verdensopfattelse, men at idealismen
lever videre i en dualistisk form i fænomenologien og positivismen:
I fænomenologien og neokantianismen hos Simmel, Husserl
og A.Schutz.
Den dualistiske filosofi lever videre i positivismen (Comte),
behavorismen, den symbolske interaktionisme (G.H.Mead) og
etnometodologien.
Hegels rationalistiske filosofi er også en dualistisk rationa-
lisme, idet Hegel hævder at fornuften har en guddommelig
op-
rindelse, som falder 'uden for' videnskabens genstandsområde.
Den materialistiske filosofi lever videre i den videnskabelige
socialisme, funktionalismen og den kritiske rationalisme,
repræsenteret af hhv. Marx, Spencer og Weber.
H.afs.B: Hypotetisk opdeling i tre rationaliseringsteorier:
Prioritering af den rationalistiske rationaliseringsteori:
I den erkendelsesteoretiske del, (2.Del), identificerede jeg
tre samfundsvidenskabelige
paradigmer: Fænomenologisk-, positivistisk -og rationalistisk
teori, med henblik på at sammenligne deres opfattelser
af udvalgte problemfelter, men i denne teorifraktion har jeg
valgt at prioritere den 'monistiske rationalisme', hvorfor de
øvrige retninger kun inddrages som kritikker af den monistiske
rationalisme.
(Det kan f.eks. være N.Luhmanns kritik af J.Habermas).
Jeg mener at de tre samfundsvidenskabelige traditioner, som
bygger på Spencer, Marx og Weber, kan sammenfattes i begrebet
'monistisk rationalisme', som i modsætning til positivismen
mener, at det er muligt for samfundsvidenskaben at sammenkoble
'handling og system'.
H.afs.C: Den positivistiske rationaliseringsteori:
Den positivistiske rationaliseringsteori opstod som en afvisning
af den
monistiske idealisme.
H.afs.D: Den fænomenologiske rationaliseringsteori:
Den fænomenologiske rationaliseringsteori accepterer positivismens
afvisning af den monistiske idealisme, men indfører en
dualistisk opdeling af videnskaben i naturvidenskab og samfundsvidenskab.,
Oplysningstidens rationaliseringsteori.
----
Hegels rationaliseringsteori.
Comte's 'rationaliseringsteori'.
Marx's rationaliseringsteori.
Durkheim's rationaliseringsteori.
Weber's rationaliseringsteori.
H.afs.E: Den rationalistiske rationaliseringsteori:
53.Afs.: Den videnskabelige socialismes rationaliseringsteori:
Indhold:
U.afs.A: Indledning om den marxistiske rationaliseringsteori:
Om fornuft, dialektik, materialisme og socialisme.
U.afs.B: Den videnskabelige socialismes rationaliseringsteori-er:
Fra revisionisme til neomarxisme.
U.afs.C: Klassisk marxistisk rationaliseringsteori:
Marx og Engels' teoretiske udvikling.
U.afs.D: Den revisionistiske rationaliseringsteori:
E.Bernstein og socialdemokratierne.
U.afs.E: Den historiske materialismes rationaliseringsteori:
Lenin, Gramchi, Poulantzas og E.O.Wright.
U.afs.F: Den universitetsmarxistiske rationaliseringsteori:
Den kapitallogiske rationaliseringsteori. (Schanz).
Den Kritiske Teoris rationaliseringsteori.(Habermas).
U.afs.G: Den neomarxistiske rationaliseringsteori:
Afhængighedsteorien og verdenssystemparadigmet.
P.Baran, P.Sweezy, A.G.Frank og I.Wallerstein.
U.afs.H: Mod en marxistisk enheds-rationaliseringsteori:
U.afs.I: Vurdering af de marxistiske rationaliseringsteorier:
U.afs.J: Konklusion om den marxistiske rationaliseringsteori:
U.afs.A: Indledning om den marxistiske rationaliseringsteori:
Om fornuft, dialektik, materialisme og socialisme:
Det var den videnskabelige socialisme, som var den første
teori-
retning som konsekvent indarbejdede i sin teoridannelse, hvilke
betydning for samfundsforholdene, fornuftens akkumulation i
produktionsapparatet havde for udviklingen af menneskets ver-
densopfattelse, først opridset i Marx: 'Teser om Feuerbach'.
Fornuftsudvikling, generel social disciplinering og magtforhold:
Jeg mener at det har været et problem indenfor den videnskabe-
lige socialisme at skelne mellem hvilke årsager der er
til hvad
man opfatter som 'undertrykkelse' i samfundet.
Den generelle tekniske udvikling kræver en vis disciplinering,
af alle samfundets medlemmer, som ikke må sammenblandes
med den
disciplinering som er knyttet til menneskenes interne stridig-
heder, f.eks. det kapitalistiske system.
(Se også næste del om determinationsteori, '4.Del').
I denne opgave har jeg valgt at prioritere J.Habermas' ratio-
naliseringsteori, som inspireret ud fra Marx og Weber forsøger
at afvise T.Parsons rationaliseringsteori.
Jeg har dog været mere interesseret i J.Habermas filosofi-
historiske teori, hvor han gennemgår den 'af-kobling' mellem
handling og system som bl.a. positivismen gennemførte
og som
Habermas selv forsøger at 'sammen-koble', hvilke er en
inten-
sion han deler med T.Parsons og P.Berger.
U.afs.B: Den videnskabelige socialismes rationaliseringsteori-er:
Fra revisionistisk -til neomarxistisk rationaliseringsteori:
Det er mit indtryk at der indenfor den videnskabelige socialisme
hersker en del uenighed om hvordan man kan give en nærmere
definition af hvordan fornuftens historiske akkumulation på-
virker samfundsforholdene.
Ud af de forskellige retninger jeg har karakteriseret indenfor
den videnskabelige socialisme, vil jeg især se på
den historiske
materialismes definition af fornuftens udvikling og eventuelt
sammenligne den med den Kritiske Teori's definition.
----
Den videnskabelige socialisme kan opdeles i skoler:
Klassisk marxisme, revisionisme, historisk materialisme, kapi-
tallogik, kritisk teori og neomarxisme.
Disse forskellige skoler har alle en forskellig vurdering af
hvordan fornuftens udvikling er knyttet sammen med med den gene-
relle udvikling af samfundets autoritetsforhold.
U.afs.F: Den universitetsmarxistiske rationaliseringsteori:
----
----
Indledning om den universitetsmarxistiske teori:
----
Jeg mener at den universitetsmarxistiske rationaliseringsteori
er den højst udviklede af de marxistiske retninger, jeg
har
derfor valgt at gøre mest ud af denne teori-retning.
Universitetsmarxismen har netop på grund af sin eksistens
uden for konkrete politiske bevægelser, kunnet gå
i dybden med
problematikker, som ikke er politisk aktuelle og været
i stand
til at sammenholde den marxistiske teori med de filosofiske
traditioner og de øvrige retninger inden for videnskaben.
Efter min mening ligger den universitetsmarxistiske rationali-
seringsteori i grænselandet mellem kultursociologi og idehisto-
rei. De følgende betragtninger er kun tænkt som
en begyndende
opdyrkning af disse forbindelseslinjer.
----
Universitetsmarxisme, Kritisk Teori og kapitallogik:
----
H.J.Schanz ser sit projekt i forlængelse af Adornos teori,
men
han mener, at den Kritiske Teori nøjedes med stiliserede
'refe-
rencer til produktionens grundprincipper'.
(Schanz, H-J. 1982: Civilisationskritik og socialisme. Side 2O).
Jeg er enig med Schanz kritik af, at den Kritiske Teori ikke
har beskæftiget sig med 'kapitalens logik', men efter min
op-
tattelse er det den Kritiske Teoris repræsentanter, som
er nået
længst med formuleringen af en marxistisk rationaliseringsteori.
----
----
Den Kritiske Teoris rationaliseringsteori:
----
----
Indledning om den Kritiske Teoris rationaliseringsteori:
----
M.Horkheimer og T.Adorno formulerer deres rationaliseringsteori
i værket oplysningens dialektik således:
'En filosofisk konstruktion af verdenshistorien ville have
til opgave at vise, hvorledes det konsekvente naturherre-
dømme trods alle omveje og modstande sætter sig
stadig mere
afgjort igennem og integrerer alt internt menneskeligt. Fra
dette synspunkt ville også former for økonmi, herredømme
og
kultur være at aflede'.
M.Horkheimer og T.Adorno afviser at fornuftens akkumulation
i
industrialiseringen vil føre frem mod et harmonisk samfund:
'Den (fornuftens) list består i at gøre menneskene
til bestier,
der rækker stadig længere, ikke i at tilvejebringe
identitet
mellem subjekt og objekt.
(Horkheimer og Adorno 1972: Oplysningens dialektik. S. 224-225).
Det var først med studenterbevægelsen i 1960'erne
at den Kritiske
Teori kom på mode, idet Marcuse 'opdagede' at studenter-
bevægelsen og ikke arbejderbevægelsen var bærer
af socialismen.
J.Habermas' rationaliseringsteori opstod i forlængelse
af
denne nyorientering af den Kritiske Teori.
----
J.Habermas' rationaliseringsteori:
----
J.Habermas's rationaliseringsteori ligger i forlængelse
af Ador-
no og Horkheimers pessimistiske vurdering af den tekniske ud-
viklings betydning for menneskets frihed, men Habermas prøver
at
komme ud over den 'resignerende holdning'.
(McCarthy, T. 1984: Introduction to: Habermas 1984: Side xix).
Teknisk fremskridt har ikke været et entydigt gode,
men det
indebærer både fordele 'og ulemper'.
(McCarthy, T. 1984: Introduction to: Habermas 1984: Side x).
----
----
Om rationaliseringens negative konsekvenser:
----
Problemfelt 1 og 2: Tab af mening og tab af frihed.
(J.Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. Vol.I,
Reason and the rationalization of society. Side 244).
----
J.Habermas' formulering af rationaliseringens problem:
----
Habermas om rationaliseringens 'culturel significance':
'...what effects the methodically secured growth of theore-
retical knowledge has on the development of the human mind
and of the culturel context of life as a hole'.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 146).
Jeg mener at dette er en udmærket formulering af den
rationali-
seringsteoretiske problemformulering, som teori-fraktion.
----
Habermas' teoretiske ærinde er dels at afvise den dualistiske
'af-kobling' af den monistiske idealismes kobling mellem 'hand-
ling og system', dels at formulere en kritik af T.Parsons' gen-
sammenkoblings-forsøg ud fra en funktionalistisk teori,
jævnfør
hhv. vol. I og II i: 'The Theory of Communnicative Action'.
----
Habermas definition af rationalisme-begrebet:
----
Habermas skelner mellem to rationalisme-betydninger:
1: Rationalisme som teknik og videnskab.
Teknik og videnskab er paradigmatisk for rationalisering.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S.
155).
2: Religiøs rationalisering og mål-rationalisme:
Mål-rationalisering: (Ikke nye mål på grund
af rationalisering).
Det vil sige en effektivisering at midlerne til at nå
et givet
mål, som godt kan være et irrationelt mål.
(Habermas 1984: The Theory of Comm. Action. I. S. 161 og 196).
---
Habermas mener at kulturel rationalisering kan transformeres
til
social rationalisering.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 214).
F.eks. den protestantiske etik, jævnfør Weber,
som er en ud-
vikling af en positiv holdning til teknisk udvikling.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 2O5).
Hermed kobles rationaliseringsteorien til sociologien. mere her-
om i den determinationsteoretiske del. (Se næste del, 4.Del).
----
Rationaliseringsteori og dominationsteori om kapitalismen:
----
Habermas kritik af den positivistiske biomedicinske model:
'The socio-psychological costs of a rationalization restricted
to the cognitive-instrumental dimension - cost that are
externalized by society and shifted to individuals - appear
in different guises, ranging from clinically treated mental
illnesses through neuroses, phenomena of addiction, psysho-
somatic disorders, educational and motivational problems...'.
(Habermas 1984: The Theory of Comm. Action. I. S. 369 og 34O).
Habermas om rationaliseringen af proletariatets livsverden:
'As acting subjects switch to exchange-value orientations,
their lifeworld shrinks to the format of the rational world'.
'-Dehumanizes him and cripples and atrophies his -soul-'.
(Habermas 1984: The T. of Comm. Action. I. S. 359, 368 og 343).
Industriproletariatets politiske interessedannelse udgår
fra
proletariatets adskillelse fra produktionsmidlerne og et
menings-tab i arbejdet.
(Habermas 1984: The Theory of Comm. Action. I. S. 218 og 368).
Denne kobling mellem kapitalens logik og dens konsekvenser
for
arbejderklassen, vil jeg kommer nærmere ind på i
min del om
den kapitalistiske samfundsformation. (Se 8.Del).
----
----
Den kapitallogiske rationaliseringsteori:
Især H-J.Schanz' rationaliseringsteori.
----
----
Indledning om den kapitallogiske rationaliseringsteori:
----
H-J.Schanz formål med sin civilizationsteori, er et opgør
med dualismen:
'Det marxistiske civilisationskritiske projekt er derimod
(i modsætning til dualismen) bestemt ved insisteringen
på
sammenhængen mellem civilisation og kultur'.
(Schanz 1982: Civilisationskritik og socialisme. Side 19).
H-J.Schanz mener åbenbart at den marxistik samfundsvidenskab
allerede har bevist et sådant monistisk sammenhæng
mellem civi-
lization og kultur.
H-J.Schanz kritiserer den weberianske samfundsvidenskab for
direkte at blokere
for udviklingen af en 'monistisk' teori.
----
H-J.Schanz kritik af Max Webers rationaliseingsteori:
----
H-J.Schanz kritiserer Max Webers rationaliseingsteori ud fra
Webers værk om den protestantiske etik og kapitalismens
ånd,
hvor Weber forudsætter 'behovsproblematikkens historicitet',
for at være 'teoriudviklings-blokerende'.
(Schanz 1981: Træk af behovsproblematikkens idehistorie.
S. 63).
Jeg mener at Schanz kritik af Webers rationaliseringsteori
er
uholdbar, idet Weber netop i det af Schanz kritiserede studie,
har valgt at begrænse sit studie af den protestantiske
ånd og
kapitalismens oprindelse, til den ene side af determinations-
relationen mellem subjekt og objekt. Weber henviser selv til
sit værk 'Wirtschaftsetik der weltreligionen' for et studie,
som
forsøger at efterspore 'begge kausalrelationer'.
(Se Weber 1981: Den protestantiske etikk og kap.'s ånd.
S. 12).
Det er altså uholdbart at afvise at Weber tilhører
en 'monis-
tisk rationalistisk' tradition ud fra Webers studie af den
protestantiske etik og kapitalismens ånd.
Jævnfør også min identifikation af Webers
samfundsvidenskab som
rationalistisk.
Universitetsmarxistisk kritik af historiematerialistisk erkendelsesteori:
Især A.Schmidt's kritik af Althusser.
----
----
(Schmidt, A. 1978: Historie og struktur. Side --).
----
----
Litteratur af universitetsmarxistiske teoretikere:
----
Anbro, Klaus et al. 1976: Samfundsvidenskabernes filosofi og
historie - set ud fra den kritiske teori. Kultursociologi.
Habermas, J. 1972: Knowledge and Human interests. London.
Habermas, J. 1984: The Theory of Communnicative Action. Vol.
I.
Med undertitlen: Reason and the rationalization of society.
Habermas, J. 1992: The Theory of Communnicative Action. Vol.
II.
Med undertitlen: The critique of functionalist reason.
Horkheimer, Max og T.Adorno 1972: Oplysningens dialektik.
McCarthy, T. 1984: Introduction to: Habermas 1984: The Theory
of Communnicative Action. Vol. I.
Schanz, H-J. 1981: Træk af behovsproblematikkens idehistorie.
Schanz, H-J. 1982: Civilisationskritik og socialisme.
Schmidt, A. 1978: Historie og struktur.
----
----
Flyttes til....:
----
Kulturel rationalisering gennem historien:
Afmysticering af verden. (Disenchantment).
Habermas refererer til Webers opfattelse af at rationaliseringen
af menneskets verdensopfattelse kan vurderes efter i hvor høj
grad den 'magiske tænkemåde' er overvundet.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 212).
Min periodicering af denne rationalisering:
Animisme, mytologi, idealisme, dualisme og materialisme.
---
Økonomisk rationalisering gennem historien:
Overgangen fra stammesamfund til klassesamfund.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 2O1).
Problemfelt 1:
----
Verdens-anskuelser:
1: Mytologi. 2: Religion og filosofi. 3: Videnskab.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 196).
'Filosofien' kan ikke forklare hvad der bliver ødelagt.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 389).
----
----
Problemfelt 2:
----
Rationaliseringsteori og dominationsteori: Stammesamfund:
I stammesamfund kan sociale konflikter holdes i skak af myter.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 245).
32.Kap.: Hypotese om rationaliseringsteori:
----
----
Fornuft og disciplinerings-typer:
Den overvejende del af den disciplinering individerne i det
moderne samfund udsættes for, kan tilskrives enten den
højtek-
nologiske udvikling eller de kapitalistiske produktionsforhold.
F.eks. fremhæver den funktionalistiske samfundsvidenskab
at
'det moderne samfunds' hovedproblem omhandler 'social anomi',
som er en nødvendig følge af industrialiseringnes
og speciali-
seringens tekniske behov.
Mod funktionalismen hævder den socialistiske samfundsvidenskab
at det er de kapitalistiske herredømmeforhold som er det
moderne
samfunds hovedproblem.
Jeg vil derfor skelne mellem to typer af rationalisering,
som
den manifesterer sig i form af en disciplinering af mennesket:
1: Disciplinering skabt ud fra tekniske behov.
Dette er det rationaliseringsteoretiske problemfelt.
2: Disciplinering skabt ud fra magtkamp.
(Se deteminationsteori og dominationsteori).
----
----
Rationaliseringsteoriens afgrænsning fra erkendelsesteorien:
----
I den erkendelsesteoretiske teorifraktion var formålet
at
lokalisere menneskets erkendelsesevne, uafhængigt af dets
kultur-trin, f.eks. sanseapparatet som erkendelses-kilde.
I den rationaliseringsteoretiske teorifraktion vil jeg frem-
lægge en hypotese om hvordan de forskellige verdensopfattelser
er knyttet sammen med den tekniske akkumulaton.
----
----
Rationaliseringsteoriens afgrænsning fra determinationsteorien:
----
Den indflydelse fornuftens akkumulation har på samfundet,
kan
abstrakt set deles i to implikationer:
1. Implikation: Samfundets tekno-kulturelle stade.
Dette er det rationaliseringsteoretiske problemfelt.
2. Implikation: Samfundets magtforhold.
(Dette problemfelt vil jeg behandle under begrebet den
ideologiske faktor i min determinationsteori. Se 54.Del).
Ad.1: Forskellen mellem forskellige kultur-trin:
Samfund med ens produktionsforhold kan eventuelt eksistere
på grundlag af forskellige kultur-trin.
F.eks. kan der eventuelt eksistere kommunistiske produktions-
forhold både i jæger-samler samfundet og det højtudviklede
industrisamfund.
F.eks. forskellen mellem urkommunisme og avanceret kommunisme.
Ad.2: Rationaliseringsteorien abstraherer fra den magtpolitiske
indflydelse på menneskets verdensopfattelse.
Habermas nævner f.eks at myter kan anvendes i nomadesamfundet
til at holde sociale konflikter i skak.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 245).
F.eks. er det min hypotese at den 'materialistiske' verdensop-
fattelse er fremherskende i industrisamfundet i tre former,
nemlig en liberalistisk-, socialistisk -og selvforstået
politisk
neutral verdensopfattelse, som repræsenteres af henholdsvis
H.Spencer, K.Marx og M.Weber.
Jeg vil komme nærmere ind på den magtpolitiske
indflydelse på
menneskets verdensopfattelse i de to efterfølgende teorifrak-
tioner under begrebet den ideologiske faktor.
(54.Del om determinationsteori og 55.Del om dominationsteori).
----
----
----
Den kulturelle rationalisering gennem historien:
----
Habermas om afmystificeringen af verden: (Disenchantment):
Habermas refererer til Webers opfattelse af at rationaliseringen
af menneskets verdensopfattelse kan vurderes efter i hvor høj
grad den 'magiske tænkemåde' er overvundet.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 212).
Men Habermas kritiserer Weber og Tenbruck for ikke at skelne
tilstrækkeligt mellem:
'the SUBSTANTIVE problematic that guides rationalization and
the STRUCTURES og consciousness that result from the
ethical rationalization of worldviews'.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 196).
Habermas foreslår en teoretisk vej frem i seks punkter,
som:
'concerns itself with internal relations of meaning and
validity, with the aim of placing the structures of world-
views in a developmental-logical order and of arranging
the contents in a typology'.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 197).
Habermas periodicering af verdensopfattelser:
1: Mytologi, 2: religion og filosofi og 3: Videnskab.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 196).
Efter inspiration fra Habermas, vil jeg formulere følgende
'udviklings-logiske' periodicering af den kulturelle rationa-
lisering:
1: Animisme, 2: mytologi, 3: idealisme, 4: dualisme og 5: materialisme.
Det er min hypotese at disse fem verdensopfattelser korresponderer
med fire tekniske akkumulationstrin, nemlig jagt, nomadisme,
landbrug,
overgangen fra landbrug til industri og industri.
----
----
Rationaliseringsteoretisk hypotese:
----
Det er min rationaliseringsteoretiske hypotese at fornuftens
historiske akkumulation kan deles i en objektiv -og subjektiv
side, som består af henholdsvis den tekniske udviklings
akkumu-
lationstrin og de dertil korresponderende verdensopfattelser.
----
Rationaliseringsteoretisk model:
----
Den objektive side af Den subjektive side af
fornuftens akkumulation: fornuftens akkumulation:
Jagt og samling: ................. Animistisk verdensopfattelse.
Nomadesamfund: ............... Mytologisk verdensopfattelse.
Landbrugssamfund: ........... Idealistisk verdensopfattelse.
Fra landbrugssamfund
til industrisamfund: ............ Dualistisk verdensopfattelse.
Industrisamfund: ................ Materialistisk verdensopfattelse.
----
----
Litteratur:
----
Anbro, Klaus et al. 1976: Samfundsvidenskabernes filosofi og
historie - set ud fra den kritiske teori. Kultursociologi.
Habermas, J. 1972: Knowledge and Human interests. London.
Habermas, J. 1984: The Theory of Communnicative Action. Vol.
I.
Med undertitlen: Reason and the rationalization of society.
Habermas, J. 1992: The Theory of Communnicative Action. Vol.
II.
Med undertitlen: The critique of functionalist reason.
Horkheimer, Max og T.Adorno 1972: Oplysningens dialektik.
McCarthy, T. 1984: Introduction to: Habermas 1984: The Theory
of Communnicative Action. Vol. I.
Schanz, H-J. 1981: Træk af behovsproblematikkens idehistorie.
Schanz, H-J. 1982: Civilisationskritik og socialisme.
Schmidt, A. 1978: Historie og struktur.
----
----
----
Fornuft og rationaliseringen af samfundet:
----
Teknik som akkumuleret fornuft.
Fornuftens akkumulation medfører at hver ny generation
må
tilegne sig en større mængde viden, som nødvendigvis
må ske på
bekostning af noget andet (f.eks. følelsesliv) og den
vil føre
frem til noget nyt, f.eks. overgangen fra landbrug til industri.
'Filosofien' kan ikke forklare hvad der bliver ødelagt.
(Habermas 1984: The Theory of Communnicative Action. I. S. 389).
----
Lyst - Tvang: Livsverden - systemverden:
Tvang, som nødvendig indlæring, dvs. indlæring
som er
nødvendiggjort af den teknologiske udviklingsgrad.
|
